Efter kørerskifte i langt de fleste teams på den sidste testdag på Monza banen, fik Lewis Hamilton "titlen" som dagens hurtigste.
Fredag skulle de sidste ting testes inden man om en uge er i gang på Spa-Franchorchamps banen i Belgien. For at give alle mulighed for at prøve de ændringer der er foretaget på bilerne, er køreren skiftet i bilerne.
De andre to testdage har ikke bragt de store afbrydelser i testforløbet, men fredag var der ikke mindre end 5 gange røde flag. Alligevel lykkedes det for et par kørere at runde mere end 100 omgange i løbet af dagen og andre var tæt på.