Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Sportscar Endurance Championship

Man skal aldrig give op i motorsporten

Sportscar Endurance
Championship 

27/08/08 

Michael Jacobsen og Peter Rønns gå-på-mod udløste pokaler på Padborg Park
At man aldrig skal give op i motorsporten, kan Michael Jacobsen/Peter Rønn, Vejen/Esbjerg, skrive under på. I deres danskbyggede Aquila SR1 var de søndag blandt deltagerne i Sportscar Endurance Cup på Padborg Park, og deres optakt til løbet var den værste tænkelige.
 

På den første af de fire opvarmningsomgange, som gik forud for løbet over to timer, tabte motoren i sportsvognen pludselig olietrykket, da motoren mistede størstedelen af sin oliebeholdning.

Det er en situation, hvor de fleste pr. automatik bliver nødt til at kaste håndklædet i ringen, men ikke d’herrer Jacobsen og Rønn. De fik bilen bugseret til pitten, hvor en eksamination af den viste, at en pakning i oliefilteret var bristet og havde dækket det meste af motorrummet med olie. Men efter en hurtig rengøring, montering af en ny pakning og en genopfyldning af olie kunne holdet rulle på banen små 20 minutter efter, at de øvrige deltagere i feltet var gået i gang med løbet. Og herefter havde den sorte Le Mans-agtige sportsvogn ingen problemer med teknikken, og Michael Jacobsen og Peter Rønn endte dermed som bedst placerede bil i deres klasse.


Michael Jacobsen og Peter Rønn led et teknisk problem under starten, men fuldførte løbet efter at have skiftet en pakning og rengjort motorrummet.
(Foto: Morten Alstrup)

Generelle vindere af sportsvognsløbet blev Nicolai Stampe/Steffen Møller, Vejle/Århus, hvis Peugeot Spider Cup-racer måske ikke var den hurtigste over en enkelt omgang på Padborg Park, men som til gengæld formåede at få det maksimale ud af tiden tilbragt på asfalten, ligesom spildtiden i pitten var minimal. Det betød, at de kunne vinde generelt med en omgangs forspring til Jens Kristoffersen/Søren Juul Kristiansen, Slagelse.

Sammen med Nicolai Stampe tilbagelagde Steffen Møller flest omgange i Sportscar Endurance Cuppen på Padborg Park.

Weekendens Racing Festival på Padborg Park bød også på to løb for standardvogne i 1600 Challenge, og her lykkedes det Jacob Gejl Pedersen, Holbæk, at køre sig til to sejre. Specielt den sidste måtte han kæmpe meget for, da han her i henhold til reglementet skulle starte fra startposition otte, men alligevel kunne han foretage det nødvendige antal overhalinger og vinde.

Hele fire løb for motorcykler blev der kørt på Padborg Park, og her endte Thomas Harding, Slagelse, som den store triumfator, da han i suveræn stil vandt såvel Free For All-løbet som det kombinerede løb for Super Sport 600 og Super Bikes. Kenn Jensen, Esbjerg, og Lars Pedersen, Snedsted, fulgte ham begge gange over målstregen, men havde på intet tidspunkt udgjort en trussel for ham.

Jens Folmer Krohn, Århus, var en af utallige kørere, der stillede op på en klassisk motorcykel i et kombineret felt, der også talte en række såkaldte rookie-kørere på ny, moderne maskiner, men det lykkedes østjyden at slå dem alle sammen – nye som gamle – på sin Triumph Trident.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 24/08/08 - Padborg Park - Sportscar Endurance Championship
  •