God begyndelse for Team Essex |
Le Mans Series 15/08/08
|
|
Team Essex fik en god begyndelse på weekendens fjerde afdeling af Le Mans Series. |
|
På Nürburgring gennemførte det danske team to frie træninger à hver 60 minutter, og her var den blå Porsche RS Spyder med startnummer 31 begge gange hurtigste bil i LMP2-klassen.
(Foto: Natascha Theisen)
I den første træning var man 0,3 sekunder hurtigere end Quifel ASM Teamets Lola-AER, og i den anden træning havde det danske mandskab en omgangstid, der var 0,55 sekunder bedre end deres evige rivaler, Van Merksteijn Motorsport, der ligesom Team Essex også kører Porsche.
”Dagen i dag er gået rigtig god,” siger Casper Elgaard.
”Vi har fundet et rigtig godt set-up til bilen, og det er helt klart vores fornemmelse, at den test vi i juli gennemførte på Estoril i Portugal har båret frugt. Nu gælder det bare om at fortsætte stilen i morgen.”
Lørdag byder på endnu en fri træning over 60 minutter, inden der klokken 14.10 er tyve minutters tidtagning, som bestemmer startopstillingen til søndagens løb over 1000 kilometer.
Læs mere om: Casper ElgaardJohn Elgaard NielsenTeam Essex17/08/08 - Nürburgring - Le Mans Series |
|
| |