Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

European Rallycross Championship

Marcus Grönholm en vinder igen

ERC 
08/08/08 

I weekenden den 5. - 6. juli afholdtes årets højdepunkt indenfor rallycross, den populære EM afdeling i svenske Höljes. Løbet lokker hvert år 25000 tilskuere til den lille by i det nordlige Värmland, tæt på den norske grænse.
 

I år var der ekstra mange tilskuere da den dobbelte verdensmester i rally, finnen Marcus Grönholm, skulle køre sit første rallycross løb. Grönholm stillede op for Andreas Erikssons Ford RS team. Forud for løbet havde Grönholm kun kørt et par enkelte test i den Ford Fiesta Turbo 4wd som han skulle kører til løbet, men han viste i første heat at bilen passede ham godt, da han satte 2 hurtigste tid. I 2. Heat dominere Grönholm på den regnvåde bane og satte hurtigste tid.
Dermed havde han sikret sig poleposition til A-finalen. Her kørte han et flot løb og modstod presset fra først Michael Jernberg og siden Kenneth Hansen. Dermed var sensationen en kendsgerning, Marcus Grönholm havde vundet sit debut løb i rallycross.

For de danske kørere blev det en blandet fornøjelse. Både Dennis Rømer og Ulrik Linnemann viste god kørsel, men var plaget af uheld. Ulrik Linnemann førte sågar sit 2. heat efter flot kørsel på en regnvåd bane, men en knækket trækaksel fik sat en stopper for den heatsejr. Ulrik sluttede uden for finalerne på en samlet 17. plads i 1600 klassen. For Dennis Rømer, der denne weekend debuterede i EM, blev det til en 31. plads generalt, da han kun gennemførte 1 af sine 3 heat.

Morten Jespersen havde fået beskadet bilen i det norske løb weekenden inden. Teamet valgte derfor at springe løbet i Sverige over for at bruge sommerpausen på at få bilen helt klar.
Bilen er nu klar og teamet satser på en top 15 placering i 7. løb i EM-serien der køres denne weekend 9. - 10. august i Belgien. Efter løbet kører teamet over grænsen til Holland hvor næste løb køres weekenden efter.

Jespersen-Rallycross


Læs mere om:
  • Dennis Rømer
  • Marcus Grönholm
  • Ulrik Linnemann
  •