Efter weekendens testkørsel på FDM Jyllandsringen er Tommy Schröter dog ovenud tilfreds:
- Vi arbejdet hårdt på at optimere opsætningen af bilerne over hele sommeren og har kigget på hver en lille detalje. Heldigvis har vores testkørsler har vist, at de mange forberedelser indtil videre har været alle anstrengelserne værd.
(Foto: Globel drive4fun)
Uheldet kan naturligvis være ude som på Padborg Park, hvor Tommy Schröters solide forspring blev ædt op tekniske problemer i begge heats, men teamet har gjort alt for at gøre Spideren klar til at forsvare førstepladsen.
- Forventningerne er til løbet er kæmpestore og jeg er helt overbevist om, at vi nok skal komme tilbage på sejrskurs, siger Tommy Schröter optimistisk.
Også Kim Rødkjær, den mere uerfarne kører hos Globel drive4fun, er klar til start på Jyllandsringen efter at have forbedret både resultater og kørsel gennem førstedel af sæsonen.
Men motorløb vindes som bekendt ikke udelukkende på hestekræfter og hurtige maskiner. For at skærpe koncentrationen og evnen til at holde hovedet koldt har Tommy Schröter indgået et frugtbart samarbejde med mentaltræner Carsten Brandt fra CBPU. Udover at have præsteret en række flotte resultater i sin lange erhvervskarriere, dyrker Carsten Brandt stadig sport på top-eliteplan, som riffelskytte på det danske OL-landshold og er indehaver af flere verdensrekorder.
(Foto: Globel drive4fun)
Der er uden tvivl blevet arbejdet intenst hos Globel drive4fun på at få udstyret i orden – både på det maskinelle og mentale niveau. Så må tiden vise, om anstrengelserne bærer frugt til Danmarks største racerløb på FDM Jyllandsringen den 16. og 17. august.
Globel drive4fun Globel drive4fun Læs mere om: Tommy SchröterDrive4FunJyllandsringen17/08/08 - Jyllandsringen - 207 Spider Cup DK |