Sebastian Vettel har længe været spået en fremtid hos Red Bull, Vettel har allerede været under Red Bull’s vinger i form af sit sæde hos Toro Rosso, men til næste år er den hurtige tysker altså at finde i Red Bull’s egen bil.
Vettel erstatter den pensionerede David Coulthard som forlader Formel 1 sporten efter denne sæson.
Sebastian Vettel er i gang med sin første fulde Formel 1 sæson og har fra starten imponeret alle eksperter, han fik sin debut i Formel 1 ved det amerikanske Formel 1 løb i fjor som erstatning for dengang skadede Robert Kubica.
Vettel gjorde det så godt at han fra det belgiske Grand Prix på Spa var at finde i Toro Rosso raceren som erstatning for den fyrede Scott Speed. Vettel’s kontrakt blev forlænget med Toro Rosso til at inkludere 2008 sæsonen for teamet.
Selvom Vettel har haft en del problemer i den første halvdel af sæsonen har han stadig formået at imponere Red Bull så meget at de har valgt at skrive kontrakt med ham, Vettel spås af mange en stor karriere i Formel 1 og er blandt andet blevet sammenlignet med Michael Schumacher.
”Vi er glade for at have Sebastian Vettel hos os i Red Bull Racing til næste år, Vettel har været en del af Red Bull familien gennem Toro Rosso og det gjorde det kun nemmere for os at vælge ham som Formel 1 kører ved siden af Mark Webber”, udtaler Red Bull Racing’s team manager Christian Horner og fortsætter;
”Sebastian er kun lige fyldt 21 og med kun 17 Formel 1 løb under sig er han stadig i en udviklingsfarce, men vi har set hvilket potentiale han har”
Sebastian Vettel erstatter den pensionerede David Coultahard hos Red Bull Racing fra 2009 sæsonen (Foto: gepa-pictures)
”Jeg er utrolig glad for at få denne aftale i hus med Red Bull Racing, det er rart at jeg allerede ved hvad jeg skal køre til næste år.
Som kører vil du altid køre for det bedste team, og Red Bull har gjort store fremskridt de seneste par sæsoner så jeg glæder mig meget til at køre for dem i 2009”, udtaler en tilfreds Sebastian Vettel.
”Trods denne kontrakt er mit fokus stadig Toro Rosso i denne sæson, vi fik vores nye bil for et par løb siden og vi har stadig meget vi kan indhente, jeg er utrolig glad for at vide at jeg skal køre Red Bull til næste år, men mit fokus forbliver hos Toro Rosso indtil sæsonen er slut”, afslutter Sebastian Vettel
Der har ellers været mange rygter om at det ledige Red Bull sæde skulle overtages af Fernando Alonso i 2009 sæsonen, men Alonso er formentlig på vej til Ferrari fra 2010 og Red Bull har derfor ikke haft den store interesse i at være ”babysitter” for spanieren inden hans mulige skift til Ferrari.
Jacob Carsting
Læs mere om: David CoulthardSebastian VettelRed Bull Racing20/07/08 - Hockenheim - Formel 1 - FIA F1 |