Ungdomskøreres tur til Nørlundbanen |
Folkerace 18/07/08
|
|
Anden afdeling af U.16 cup. Så blev anden afdeling af U-16 cup afviklet i Ikast på Nørlundbanen d. 5/7-08. Der var tre deltagere fra Næstved motorklub - Jonas (2), Daniel (16) og Michael (13). |
|
De mødtes fredag aften på banen, hvor Daniel som var kommet først, havde sørget for de kom til at ligge ved siden af hinanden. Der blev sludret hele aften og banen blev selvfølgelig gået igennem.
(Foto: Nisseringen)
Lørdag morgen startede med høj solskin og det kunne kun blive en god dag. Der var i alt 17 friske ungdomskører i kl. U-16 - det var dejligt.
Efter træningsrunderne var de helt “høje” over at havde kørt på en anden bane end Nisseringen - Hvor fedt- var deres udtryk.
(Foto: Nisseringen)
1. heatrunde blev flot vundet af vores tre ungdomskørere, 2. heatrunde blev Jonas nr. 1. Daniel og Michael skulle køre i samme heat og der blev stillingen at Michael blev nr. 1 og Daniel nr. 2. I 3. heatrunde blev Jonas og Daniel nr. 1 mens Michael måtte “nøjes” med en 2. plads. Daniel vandt sit heat på trods af et punkteret baghjul - flot gået. For Daniel og Michael medførte det, at de måtte ud i en B-finale som faldt heldigt ud for Michael som kom videre i A-finalen og Daniel blev nr. 2. Michael troede vist det var cross, for han fik prøvet at køre på 2 hjul. Denne finale kan ses på www.bilgalleri.dk under folkerace video 5/7-08. I A-finalen var både Jonas og Michael. Her kom Jonas godt fra start, hvor Michael blev “mast” af 2 jyder og det endte med at Jonas blev nr.1 og Michael nr. 3.
(Foto: Nisseringen)
Men som ungdomsformand kan man kun være meget stolt af, at vi har så gode ungdomskørere. Det er flot at komme hjem med en 1,3 og 5 plads ud af 17 ungdomskørere og kørt på en bane de ikke har prøvet før.
GODT GÅET DRENGE- og fortsæt det gode race. Håber vi får flere med næste år.
Erling Sørensen
Ungdomsformand
Læs mere om: Nørlund |
|
| |