Forsythe Championship Racing vender tilbage til Indy Lights
Gerald Forsythe valgte at stoppe sit IndyCar team efter sammenlægningen af Champ Car og IndyCar i slutningen af februar, men nu gør FCR comeback i Firestone Indy Lights mesterskabet fra 2009 sæsonen.
FCR har i år koncentreret sig om Atlantic mesterskabet med James Hinchliffe og David Garza som kørere, men fra næste år vender teamet tilbage til Indy Lights serien som FCR tidligere har vundet, blandt andet i 1995 med den nu afdøde Greg Moore.
”Vi ser frem til at køre i Indy Lights serien igen næste år, vi har før haft stor succes i netop denne serie og vi forventer at være med helt fremme igen” udtaler Forsythe Championship Racing’s team manager Neil Micklewright.
Micklewrigt vil dog ikke udtale sig om muligheden for et eventuelt comeback til Forsythe Raing i IndyCar.
Kvinde vinder Indy Lights løb
Det er ikke kun Danica Patrick der kan vinde løb i IndyCar sammenhænge, nu har Firestone Indy Lights serien fået deres ”eget” kvinde idol, Ana Beatriz.
Beatriz kører for Sam Schmidt Motorsport og vandt Indy Lights løbet i sidste weekend på Nashville Superspeedway, Beatriz er den første kvinde der vinder et Indy Lights løb.
Indy Lights mesterskabet føres stadig af Richard Antinucci med Raphael Matos lige i gearkassen.
Serien kører i denne weekend hele 2 løb som support klasse til IndyCar Series på Mid-Ohio banen.
Darren Manning til Embassy Racing
Darren Manning vender for en kort stund snuden hjemad mod Europa for at køre de sidste 2 afdelinger i Le Mans Series for det engelske team Embassy Racing.
Manning der også kørte et par løb sidste år for Embassy Racing med Warren Hughes som makker har i år ikke haft muligheden for at deltage i LMS på grund af hans forpligtelser for AJ Foyt Racing i IndyCar.
Manning overtager Mario Haberfeld’s sæde efter Haberfeld besluttede sig for at stoppe i teamet.
Jacob Carsting
Læs mere om: Danica PatrickRaphael MatosRichard AntinucciEmbassy RacingForsythe Championship RacingMid-Ohio20/07/08 - Mid-Ohio - IndyCar Series |