Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Copenhagen Historic Grand Prix

Copenhagen Historic Grand Prix
…for kampen mod diabetes

CHGP 
16/07/08 

CHGPIngen dansk racerkører har nogensinde vundet så mange Danmarksmesterskaber som Erik Høyer. Danskeren havde sin storhedstid i slutningen af 1960’erne og 1970’erne og han har i nyere tid været en naturlig del af Copenhagen Historic Grand Prix, hvor han så sent som i fjor var med på deltagerlisten i selvsamme Ford Escort, som lagde mekanik til en række af DM-titlerne.
 

Mellem Copenhagen Historic Grand Prix og JDRF – Fonden for diabetesforskning – er der etableret et partnerskab og Erik Høyer er netop indtrådt som ambassadør for JDRF. Erik Høyers familie har nemlig selv igennem mange år været berørt af diabetes og han siger i den forbindelse:

”Når man på tætteste hold har overværet, hvilke ødelæggende virkninger diabetes sygdommen kan have på patienten, og hvorledes det berører alle de pårørende, bliver det klart, at dette er en sygdom, vi må gøre alt, hvad der står i vores magt, for at komme til livs”.


Erik Høyer deltager i Copenhagen Historic Grand Prix med sin originale Ford Escort og ved samme lejlighed gennemføres en SMS indsamlingskampagne til fordel for Fonden for diabetesforskning. Præmien er en køretur med mesteren selv i den gamle bil.
(Foto: Scandinavian Racing Press)

Som sagt så gjort. Erik Høyer er allerede i fuld gang med at varetage ambassadør rollen: Der er oprettet en SMS indsamlingskampagne til fordel for JDRF. Blandt bidragyderne, bliver der trukket lod om en køretur i Erik Høyers Ford Escort med mesteren selv ved rattet.

Der er hårdt brug for de penge, indsamlingen kan tilføre fonden. 226.000 danskere, svarende til hver 20. dansker, har diabetes og de direkte udgifter til diabetes er over 21 mia. kr. årligt, svarende til 15% af det samlede danske sundhedsbudget.

Scandinavian Racing Press for:

Copenhagen Historic Grand Prix


Læs mere om:
  • Erik Høyer
  • Fælledparken
  • 03/08/08 - Fælledparken - CHGP
  •