”Nogle gange træffer du det rigtige valg, så den første omgang bare virker for dig, og sommetider gør du det ikke. Jeg formåede at holde mig ude af balladen, være på det rette sted og ikke få problemer, så det gik bare godt,” siger James Thompson.

Hondaen med startnummer 30 skulle derfor starte fra pole position til finalen, der udviklede sig til et mareridt af et løb med masser af sammenstød og påkørsler. Igennem de første sving modtog James Thompson således adskillige skub bagfra af Robert Schlünssen, mens en gigantisk karambolage eliminerede Jens Møllers muligheder for at fortsætte. Senere på omgangen blev James Thompson ramt hårdt af Robert Schlünssen, og da englænderen forsøgte at redde sin bil, ramte han konkurrenten, som derfor endte udenfor banen.

”Løbet var skuffende for alle,” siger James Thompson. ”Jeg vil ikke være kritisk overfor, hvad der blev gjort, men når du fører løbet, og du får at vide over din radio af dit team, at der er safety car på banen, er man nødt til at reagere. Vi kører jo ikke race fordi det skal gå ud over nogen. Vi skal hele tiden tænke på sikkerheden for alle, men da jeg fik at vide, at der var safety car, valgte jeg som den førende at bakke af. Det ville jo have været totalt uansvarligt for mig at fortsætte for fuld damp, når jeg vidste at safety car’en holdt stille og ventede på os. Vi ramte hinanden og han røg af banen, og det er selvfølgelig mit ansvar.”

Dommen lød på en stop-and-go-straf, og på Padborg Park er en kørers løb derfor reelt ovre, når man skal køre den lange vej igennem pitten.

”Når en kører begår en fejl, skal han have en straf, og det er uanset om det er en af mine kørere eller ej,” siger teamchef Hans Hartmann. ”Men det er uhørt at give James en stop-and-go-straf for kollisionen. Når vi kikker tilbage på de straffe, der er givet for lignende sammenstød, så har de udløst en strafbane, højst to. Dette her er tyveri.”

For Hartmann Honda Racings anden kører blev finalen også en nedtur af de helt store, for Jens Møller havde ellers vist kanonform i de to første løb.

”Jeg ligger bare på 12.-13. pladsen efter første omgang af første løb, men jeg får så arbejdet mig stille og roligt op og kører faktisk tredjehurtigste omgang af alle i hele løbet, bare en tiendedel fra Michael Outzen, der sætter ny banerekord,” fortæller Jens Møller. ”Jeg har farten og til sidst ligger jeg og slås med Tom Pedersen om ottendepladsen og pole position. Vi lå meget tæt, og jeg rørte ham ikke. Det ville andre måske have gjort.”

Jens Møller var tilfreds efter at have sat tredjehurtigste tid i første løb.
(Foto: Hartmann Racing)

”Løb to er lidt det samme igen. Jeg bliver skubbet i starten, men får taget Jens Edman i en regulær udbremsning for enden af langsiden, hvor jeg ikke rører ham. Næste omgang nede i Yokohama-hårnålen får jeg et ordentlig los bagi af Edman, og de næste to omgange rammer han mig tre-fire omgange, og jeg er ved at miste bilen flere gange, men jeg kommer hjem som tier.”

Bulerne i de to første heat var dog ingenting mod de skader, Jens Møllers bil stod tilbage med efter sammenstødet i starten af finalen.

”Jeg bliver bare sendt rundt ved målstregen. På videoen ser det ud til, at det er Michael Carlsen, som gør det. Jeg håber, at han har en god undskyldning, men han kører lige direkte ind i siden på mig. Så er der mange, som kører ind i hinanden, så min bil ligner en sardindåse,” siger Jens Møller. Han er skuffet over den meget uens linie, som løbets dommere valgt at lægge.

”Jeg blev påkørt en del gange i løb et og to, og der sker ikke noget. Det kan være, at dommerne har sovet i løb et og to og så er vågnet op i løb tre, for det var nogle hårde straffe, der kom. Ved det forrige løb fik jeg at vide, at Jens Edman havde fået en løftet pegefinger af dommerne, men her gjorde de ikke noget. Jeg ved ikke, hvad man skal gøre fremover, når folk ikke bliver straffet. Så må vi bare køre som bøller alle sammen. Så må vi se, hvor mange, der kan køre, når vi når til heat tre.”

Hartmann Racing