Teamet fra Køge der ellers var taget til Sorø, udelukkende med det formål at få testet den nye motor og nogle ændrede opsætninger af undervognen, sluttede som 2´er i klassen efter Martin Johansen i Suzuki Swift S1600.
Det rakte samtidigt til en meget flot 4 plads generelt.
Teamet lagde ud i et moderat tempo, da man endnu ikke havde få kørt særlig mange kilometer med den nye motor og derfor ikke ønskede at presse materialet alt for hårdt. Men trods det var teamet på intet tidspunkt ude af en top 5 generelt. Et ”forkert” dækvalg i 2 heat kostede desværre muligheden for en mulig plads på den generel sejrsskamlen som nr. 3.
(Foto: Brian Juel)
Teamchef Henrik Dernoff: Vi er meget tilfreds med resultatet i Sorø. Som skrevet i en tidligere udsendt pressemeddelelse, havde vi ikke regnet med nogen topplacering, da vi først og fremmest skulle koncentrere os om test at den nye motor, samt nogle ændringer til undervognen som vi endnu ikke havde fået prøvet af.
Samtidigt måtte vi også konstatere at vejrguderne ikke var med os og de andre teams med 2 hjuls trukket biler. Vi havde nok regnet med at få store klø af de 4 hjuls trukket biler, der helt klart havde fordel af det våde vejr og meget fedtet grusstykke på prøven. Det viste sig heldigvis ikke at være tilfældet slutter Henrik Dernoff.
Løbet blev vundet af Preben Andersen i BMW M3, foran Martin Johansen i Suzuki Swift S1600, efterfuldt af Claus Jensen i Opel Kadett GSi Maxi. Teamet ønsker alle 3 tillykke med resultatet.
Teamet kan nu holde en velfortjent sommerferie inden det igen går løs med den næste afdeling af Yokohamamesterskabet sidste i august måned.
Henrik Dernoff Læs mere om: Lars KraghEscobar racing |