Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Road Racing

Fynsk sejr i Holland

Road Racing 
19/06/08 

På den hollandske Grand Prix-bane Circuit van Drenthe i Assen lykkedes det i weekenden Lars Ib Kristiansen fra Odense at vinde 250cc klassen på sin Yamaha TZ, da der blev kørt Speed Challenge 2008, en afdeling af det hollandske mesterskab i road-racing.
 


(Foto: Kristiansen-Racing)

Da målstregen blev passeret efter første omgang var det med Ib Kristiansen på en beskeden syvendeplads, men i løbet af det 12 omgange lange løb fik han kæmpet sig op til førergruppen og var med 2 omgange tilbage på fjerdepladsen.


(Foto: Kristiansen-Racing)

Da feltet gik ud på sidste omgang lykkedes det danskeren at udbremse de to hollændere på anden og tredjepladsen for enden af langsiden, og i en fantastisk spændende afslutning overhalede han den mesterskabsførende Mark Bezemer på vej ind i chikanen inden målstregen.


(Foto: Kristiansen-Racing)

Kristiansen tog dermed sejren i dagens mest spændende race som havde deltagere fra Holland, Danmark, Sverige, Tyskland og Frankrig.


(Foto: Kristiansen-Racing)

Afstanden mellem de 4 første i mål var 0,6 sekund!

Kristiansen-Racing


Læs mere om:
  • Assen
  •