I 1960’erne gik jagten ind på et alternativ til den konventionelle stempelmotor. Le Mans og Indianapolis 500 blev de to store motorløb, hvor teknikken for alvor blev afprøvet, men også tests beregnet på civil transport var i fuld flor. Den hæderliger engelske bilfabrik Rover byggede således en turbinemotor og lod det tilsvarende engelske Formel 1-team BRM om at bygge et chassis. Anmeldelsen til Le Mans 1963 blev godtaget, men ACO havde ingen formel for konvertering mellem stempel- og turbinemotor. Derfor endte deltagelse med at Richie Ginther og Graham Hill, kørte uden for klassement – noget som kun er gentaget i forbindelse med Lûc Besson's filmoptagelser, til filmen 'den nye' Le Mans film 'Valiante' i 2002.
Rover-BRM sprang 1964 over, men vendte tilbage i ’65. Hill var med igen, mens hans nye Formel 1-makker Jackie Stewart var medkører denne gang. ACO havde i mellemtiden opfundet en konverteringstabel og Rover-turbinemotoren blev beregnet som svarende til en 2-liters stempelmotor. Bilen var 27,5 sekunder fra klassepole og endte som toer og sidst i løbet, 52 omgange efter den vindende Porsche.

Efter den dukkert stoppede Rover-deltagelsen, men i USA var et nyt projekt i gang. Amerikaneren Ray Heppenstal deltog således i hovedparten af VM for sportsvogne i 1968 og således også i årets Le Mans. Hans turbinemotor var fra en helikopter, mens chassiset var hans eget. Howmet sluttede året på en delt fjerdeplads i VM, men Le Mans sluttede i løbet af lørdag aften. Den store forsinkelse fra trådet på speederpedalen, til kræfterne viste sig at være uoverkommeliget med 1960’ernes teknologi og således sluttede dette lille intermetzo i Le Mans-historien.