Le Mans 12/06/08
|
|
Peugeot fortsatte i onsdagens kvalifikation de dominerende takter fra pretesten ved at sætte den hurtigste omgang på Le Mans siden 1989! Dengang kørte Jean-Louis Schlesser 249,826 km/t i gennemsnit , og i dag klokkede Stephan Sarrazin i første session en tid på 3:18.513, hvilket svarer til en gennemsnitshastighed på 247,16 km/t! |
I parentes køres der i dag i forhold til dengang med to chikaner på Mulsanne-langsiden, så det viser, hvor stærkt moderne prototyper kører.
"Vi var godt klar over, at vi ikke ville have chancer for at røre Peugeot i kvalifikationen, og Sarrazins tid hører jo en helt anden æra til. Det var fra start tydeligt, at vi ikke kunne matche franskmændene, så vi har udelukkende koncentreret os om at køre løbs-setup i dag," sagde Audis Frank Biela efter den nye banererekord - en forbedring af sidste års Pole Position på næsten otte sekunder!
De seks dieselbiler satte sig på de forreste seks pladser med Kristensens Audi som nærmest på Peugeot med en difference på 5,5 sekunder. Bedste benzildrevne bil er Pescarolo nummer 16, der er ti sekunder efter Peugeot.
At der ikke var tale om en enlig fantomomgang fra Sarrazins side viste Franck Montagny ved at køre dagens næstebedste tid, blot 17/100 sekund efter den foreløbig Pole-tid.
Kristensen tror stadig på det
"Imponerende, vi må bare tage hatten af for vores franske venner, men lad os nu se. Vi har hele tiden vidst, Pole Position betød meget for Peugeot, noget andet bliver deres speed i løbet," siger Tom Kristensen til onsdagens kvalifikationskørsel.
"Jeg havde ikke troet, nogen ville komme ned på at køre 3:18 i mange år. Det er en vanvittig tid, men det skete trods alt på kvalifikationsdæk, mens både jeg og Allan McNish kørte 3:24 på løbsdæk. Derfor er jeg stadig optimist. Vi har givet køb på Pole Position for i stedet at gå efter pokalen med de store ører. Sagt lidt populært har Peugeot taget 100 meter-sprinten, men nu mangler maratonen på lørdag og søndag. Vi har tidligere vist, vi har konditionen til det lange, seje træk, og det ved vores modstandere!" Læs alt om Le Mans 24-timers løbet 2008. Læs mere om: Tom KristensenAudi Sport Infineon Team JoestLe Mans15/06/08 - Le Mans - Le Mans |