Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Moto GP

Barcelona - preview

Moto GP 
06/06/08 

Rossi på toppen
Med tre sejre i træk er den 7-dobbelte MotoGP verdensmester og Fiat Yamaha kører, Valentino Rossi helt på toppen. Han stråler af selvtillid og selvom den 29-årige italienske mega-stjerne har fået hård konkurrence fra team-kammeraten Jorge Lorenzo på 21 og Hondas Daniel Pedrosa på 22 har Rossi stillet skarpt på VM-titlen 2008.
 

Rossi vandt på hjemmebane i søndags og allerede i den kommende weekend køres der Grand Prix igen, når 7. afdeling ud af 18 i MotoGP VM finder sted i Barcelona. Trods al optimismen skal Rossi dog ikke forvente, at få det for nemt i Spanien.


Valentino Rossi er helt på toppen efter at han i søndags kørte sin Fiat Yamaha til sejr for tredje gang i træk. På søndag er han selvsagt favorit i Catalunya Grand Prix i Barcelona, selvom han næppe får det så let som sidst. På billedet fører Rossi foran de unge rivaler, Stoner og Pedrosa.
(Foto: Scandinavian Racing Press)

Dels er de to unge rivaler begge fra Spanien og de vil hungre over at besejre hinanden – og også gerne Rossi - foran det nationale publikum, dels er racerbanen i Barcelona særdeles velegnet for den tredje rival, den regerende verdensmester Casey Stoner og hans Ducati.

Imidlertid formåede Rossi i fjor at score pole-position og da Stoner kørte over målstregen som vinder, var italieneren kun 69/1000 sekund efter. Det kan let gå hen at blive ligeså snært i år.

Banen i Barcelona udmærker sig ligesom Mugello racerbanen, som der blev kørt på i søndags, ved at den lange langside frembringer ekstremt høje tophastigheder. I fjor blev der målt hastigheder på over 220 km/t og de bliver formentlig endnu højere i år. Det stiller store krav til kørerne og ikke mindst til maskinellet.

I VM-kampen udbyggede Valentino Rossi sit forspring med sejren i Italien. Han har nu 12 points ned til nr. 2 i VM, Pedrosa, og 28 ned til Lorenzo på tredjepladsen. Casey Stoner blev nr. 2 i Italien og ligger fortsat på 4.pladsen, 46 points efter Rossi.

Stillingen i VM forud for weekendens Grand Prix:
1. Valentino Rossi (ITA), Fiat Yamaha, 122 pts.
2. Daniel Pedrosa (SPA), Honda, 110 pts.
3. Jorge Lorenzo (SPA), Fiat Yamaha, 96 pts.
4. Casey Stoner (AUS), Ducati, 76 pts.
5. Colin Edwards (USA), Yamaha, 58pts.
6. Loris Capirossi (ITA), Suzuki, 51 pts.

Scandinavian Racing Press
i samarbejde med Eurosport og Fiat Yamaha

Vivi Siiger og Søren Clauding


Læs mere om:
  • Circuit de Catalunya
  • 08/06/08 - Circuit de Catalunya - Moto GP
  •