Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans

Allan Simonsen får ny Le Mans kontrakt

Le Mans 
05/06/08 

Le MansDen odenseanske racerkører Allan Simonsen rykker op i den store Le Mans klasse, LMP2, hvor han skal køre for det tyske Kruse Schiller Motorsport.
 

Allan Simonsen, der debuterede i Le Mans sammenhæng sidste år og endte på podiet, har sikret sig en attraktiv aftale om at køre for det tyske Kruse Schiller team i årets Le Mans.

”Aftalen er kommet i stand, fordi jeg var så skuffet over at teamet som jeg oprindeligt skulle have kørt for trak sig ud for en måned siden. Det satte mig i en svær situation da de fleste teams allerede havde fundet deres kørere. Jeg har arbejdet ekstra hårdt og fået en ny aftale, så jeg ikke går glip af verdens største racerløb,” siger Allan Simonsen og forklarer:
”Det her betyder, at jeg er rykket op i de store biler. Det har længe været en drøm og nu vil jeg gøre mit til, at vi får et fantastisk løb.

Attraktiv klasse
Danskeren skal dele en Lola Mazda LMP2-racer med den franske kører Jean de Pourtales og japaneren Hideki Noda. LMP2-klassen er for prototype-racerbiler lige under LMP1, hvor blandt andet Tom Kristensen kører. Forskellen på de to klasser er blandt andet at LMP2-bilerne er lettere og har færre hestekræfter. Der er gode muligheder for at klare sig godt i i klassen, da de lettere biler har en høj topfart, men også bruger mindre benzin end de tungere LMP1-racerbiler. Netop på Le Mans er det vigtigt, at man kan køre flest mulige omgange på en tank brændstof.

”Le Mans i år vil være mit femte 24timers løb, så det har betydet meget for, at jeg fik aftalen med teamet. Et langdistanceløb handler ikke kun om at køre hurtigt på en enkelt omgang, så derfor har teamet også valgt mig, fordi de ved, at jeg kan bidrage med meget på grund af min erfaring. 24 timer er lang tid, så vi må se, hvordan det går undervejs, men ved da godt, at vores bil ikke er helt så hurtig som Porsche LMP2-racerne,” siger Allan Simonsen, der håber på at kunne køre sig på podiet igen i år.

”At stå på podiet til Le mans sidste år er en af de sejeste ting, som jeg har oplevet som professionel racerkører og det ville være en drøm, hvis jeg kan gøre det igen,” siger han.

Le Mans køres i weekenden den 14. og 15. juni.

Jacob Carsting

Læs alt om Le Mans 2008.
Læs mere om:
  • Allan Simonsen
  • Le Mans
  • 15/06/08 - Le Mans - Le Mans
  •