Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Anden runde blev en slem skuffelse

DM Rally 
03/06/08 

- for Svanholt og Frederiksen
Alt var sat op til en fyrig start, da den danske elite mødtes i Hornsyld for at køre om points til årets danske mesterskaber i rally. Det gjaldt ikke mindst Tim Svanholt, Roskilde, og Ole Frederiksen, Skibby, som i deres VW Golf V GTI tog sejren i sæsonens første DM-runde og holdt klar til at konsolidere førerstillingen.
 

Men den jyske DM-runde blev en skuffelse for det sjællandske tophold.
- Vi nåede slet ikke at komme rigtigt igang, fordi vi allerede på løbets første prøve kørte ind i et problem overraskende med benzintilførslen, et problem, som ikke stod til at løse på stedet, så der var ikke andet at gøre, end at stoppe.


Svanholt og Frederiksen måtte opgive at få udbygget deres føring i klassen på grund af svigtende benzintilførsel til motoren.
(Foto: Svanholt Motorsport)

Det var rigtigt ærgeligt, fastslog Tim Svanholt efter den første af 15 hastighedsprøver i det jyske Tegee Rally. Bilen var efter åbningsløbet gået igennem fra A til Z og alt syntes at være i fineste orden, men allerede på den første hastighedsprøve under en bagende sol opstod der problemer med benzintilførslen til den potente Golf-motor.

Michael Pedersen var i sin 4-hjulstrukne Mitsubishi Lancer Evo IX hurtigst i tiden 5.01 min., og på trods af en hakkende motor formåede Svanholt og Frederiksen at køre prøven igennem i tiden 5.09, otte sekunder efter den generelt hurtigste og kun fem sekunder efter den værste rival, Ib Kragh i Renault Clio Super 1600.

Ved en efterfølgende inspektion af Golf’en viste det sig umuligt at løse problemet med benzintilførslen, så Svanholt og Frederiksen valgte at stoppe, og rette blikket mod den næste DM-runde, som køres den 5. juli med start i Kalundborg.


Tim Svanholt var selvfølgelig skuffet, men i det mindste var årsagen til problemet klarlagt, så han kunne tage hjem og få fejlen udbedret til årets tredje DM-runde.
(Foto: Svanholt Motorsport)

I mellemtiden bliver bilen gået igennem med lup og gennemtestet, så der kan blive rettet op på den skuffelse, som den jyske runde blev for det sjællandske hold.

En rigtig ærgelig sortie eftersom den jyske runde udelukkende blev kørt på asfalterede veje, hvilket kunne have givet Svanholt og Frederiksen optimale betingelser for at befæste førerstillingen i deres klasse for 2-hjulstrukne biler med motorer op til 2.000 cc og mænge sig med de kraftigere 4-hjulstrukne biler i toppen af dansk rallysport.

På den anden side var de ikke ene om at køre forgæves efter point. Over halvdelen af de startende biler udgik i det hurtige løb i den jyske hedebølge.

Svanholt Motorsport


Læs mere om:
  • Horsens
  • 31/05/08 - Horsens - DM Rally - DM
  •