Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

207 Spider Cup - DK

Langdistancekørere i sprintløb i Peugeot Spider Cup

207 Spider Cup
DK 

03/06/08 

207 Spider CupKarsten Ree og Keeley Pudney kører denne gang ikke nogen delebil
Årets Peugeot Spider Cup består af et mix af sprintløb over 10-15 omgange og langdistanceløb af hen ved fire timers varighed. Mens bilens faste kører er helt alene om styre bilen i mål i sprintløbene, har han typisk en teamkollega eller to, som støder til ved langdistanceløbene og bistår ham med et komme i mål.
 

Dette oplevede man ved årets anden afdeling af Peugeot Spider Cup, hvor ikke bare kørere fra Danish Touringcar Championship stødte til, men også hvor kørere fra andre discipliner og grene af sporten fik lov til at køre et stint eller to. Men ved den kommende afdeling af Peugeot Spider Cup bliver to af ’hjælperytterne’ fra sæsonens første langdistanceløb sluppet løs på egen hånd.


Keeley Pudney kører sit første sprintløb i Peugeot Spider Cup ved weekendens Juniløb på FDM Jyllandsringen.
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

Team Aarhus Racing har således valgt at indsætte en tredje bil ved siden af de to biler, man hidtil har haft med Steffen Møller, Århus, og Nicolai Stampe, Vejle. Den tredje bil køres af Keeley Pudney, New Zealand, der i sit hjemland har kørt Formel Ford og Formel Toyota, inden han sidste år blev nummer to i en anden mærkeklasse, Mini Challenge New Zealand.

Hos Team Den Blå Avis Valvoline er det derimod den ene reservekører, der erstatter den anden.

Sidste års vinder af Volkswagen Polo Cuppen, Jacob Ludvigsen, Århus, var i midten af maj erstatning for Jan Magnussen, England, i DTC, men nu er det Peugeot Spider Cup-køreren selv, der ikke kan komme til start på grund af andre forpligtelser. I stedet bliver det teamejer Karsten Ree, Vedbæk, der kører bilen, som han var tredjekører på ved langdistanceløbet på Ring Djursland. Men åbne sportsvogne er faktisk et velkendt område for Karsten Ree. For 44 år siden blev han således Danmarksmester i disciplinen i en Lotus Eleven på Roskilde Ring.


Karsten Ree vikarierer for Jacob Ludvigsen hos Team Den Blå Avis Valvoline.
(Foto: Morten Alstrup)

Inden weekendens løb er det i øvrigt en af Karsten Rees teamkolleger, Søren Zylauv, Holsted, der fører mesterskabet, idet han deler den sammenlagte førsteplads i Peugeot Spider Cuppen med Tommy Schröter, Vojens.

Stillingen i Peugeot Spider Cup:

Plac.KørerHjembyPoint
1.Søren ZylauvHolsted74
Tommy SchröterVojens74
3.David FalchRoskilde65
4.Mike MathiesenVarde63
5.Mik KerchlangoCharlottenlund51
6.Ronny WeschelbergerTyskland45
7.Danny RasmussenHelsingør41
8.Steffen MøllerÅrhus C32
9.Allan OlsenHolbæk29
10.Jacob LudvigsenBeder24
11.Nicolai StampeVejle Øst22
12.Johnny VejleboRoskilde14
Kim RødkjærHornsyld14
14.Kent IversenSydals13
15.Henrik JansenRoskilde12
16.Jesper TernvaltHavdrup9

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Karsten Ree
  • Søren Zylauv
  • Jyllandsringen
  • 08/06/08 - Jyllandsringen - 207 Spider Cup DK
  •