Fynbo på podiet i Holland |
Road Racing 23/05/08
|
|
På trods af at der i år ikke har været økonomisk mulighed for nogen form for træningslejr inden første løb, blev det en fremragende sæsonstart for Lars Ib Kristiansen da 1. afdeling af det hollandske mesterskab i 250 cc blev kørt på Assen. |
|
Hele fire danskere var til start i det 25 mand store felt og hurtigste dansker i kvalifikationen var Martin Johannessen, som kom direkte fra træningsophold i Frankrig, på en syvendeplads, lige foran Kristiansen og Anders Blacha mens Erik Thomsen kvalede som nr. 15.
(Foto: Lars Ib Kristiansen presse)
Da starten til racet gik om søndagen var Lars Ib dog hurtigst til at få sluppet koblingen og drejede som nr. 2 i første hjørne.
(Foto: Lars Ib Kristiansen presse)
Efter en hård fight med et par hollændere og svenskeren Daniel Persson lykkedes det Kristiansen, som kørte den andenhurtigste omgangstid i løbet, at krydse målstregen som treer og for første gang bestige podiet på Assen.
(Foto: Lars Ib Kristiansen presse)
Martin Johannessen udgik efter styrt på første omg. og de øvrige danskere udgik med maskinproblemer.
Løbet blev vundet af hollænderen Mark Bezemer foran Erwin Postmus.
Lars Ib Kristiansen presse Læs mere om: Assen |
|
| |