Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

MC-Basen Super Challenge

Steven Tirsgaard fastholdt sin samlede 5. plads

Super
Challenge 

21/05/08 

MC-Basen Super Challenge- i MC-Basen Super Challenge
Ring Djursland lagde bane til weekendens Djursland Bank Race - 2. afdeling af MC-Basen Super Challenge med Martin Speed of Light kørerne Steven Tirsgaard og Steen Hansen samt teamets gæstekører Jacob Filtenborg.
 

Steven Tirsgaard opnående en 7. plads i første løb og blev nr. 6 i 2. løb, mens Steen Hansen styrtede på første omgang i løb 1 og udgik af løbet, og i 2. løb sluttede han som nr. 13. Jacob Filtenborg sluttede i løbene på henholdsvis en plads som nr. 18 og nr. 17 i 2. løb.


(Foto: Morten Kimer Hansen)

Der var et kæmpe felt på 28 kørere til start på Ring Djursland, hvilket resulterede i rigtig mange dyster mellem kørerne ned gennem hele feltet. Ved afslutning af 1. løb var der 49 sekunder mellem nr. 1 og nr. 18. De store felter gav publikum noget seværdigt race og god underholdning med mange dyster og overhalinger rundt på den kuperede bane.

Søndagens 1. løb havde Steven Tirsgaard startplacering nr. 8 og Steen Hansen start nr. 9 i 3. række, hvilket de ikke var helt tilfredse med. De kom begge rimeligt fra start, men i trængslen ud på opløbslangsiden styrtede Steen Hansen, og motorcyklen kurede til højre på banen, mens Steen kurede hen ad asfalten og ind i det ubeskyttede autoværn i venstre side, og størsteparten af feltet undveg rundt om Steen, hvor flere dog var noget tæt på. ”Det eneste jeg tænkte på lige efter styrtet, var at komme ud fra banen, straks der blev ro omkring mig, det suser noget i ørene, når de drøner lige forbi” udtalte Steen efter løbet. Steven endte på den samlede 7. plads lige foran Ole Madsen, men undervejs i løbet havde de deres kampe, de havde dog noget op til Ronnie Ourø foran.

Steen Hansen var til lægekontrol umiddelbart efter styrtet. Han var sluppet med nogle mindre skrammer, men noget ”mørbanket” i hele kroppen efter sammenstødet med asfalten og autoværnet.
Mekanikerne og hjælperne fik nu travlt med at klargøre Steen´s motorcykel til løb nr. 2, der startede 2 timer efter afslutningen på løb 1, men både Steen og motorcyklen blev klar til løbet, hvor han dog skulle starte som nr. 27 og sidste mand.


(Foto: Morten Kimer Hansen)

Søndagens 2. løb startede Steven som nr. 7 på sin Yamaha YZF R 6ér, og straks indledtes dysterne med de noget kraftige Super Bike maskiner, der trak fra på Rings Djurslands 2 langsider, hvorefter Steven skulle forsøge, at passere dem i de mere snævre passager på banen samt ved nedbremsningerne for enden af langsiderne. Igen i 2. løb skulle Steven kæmpe med Ole Madsen og på et tidspunkt også med Ulrik Døssing Nielsen, men ved det ternede flag passerede han som nr. 6 foran Ulrik Døssing og Ole Madsen.

Helt oppe foran i feltet gentog Jan Jespersen kunststykket fra sidste løb på Jyllandsringen med 2 førstepladser på Ring Djursland, han bliver meget svær at fange.

Steven Tirsgaard sagde efter løbene ”Der skal fortsat arbejdes med opsætning af motorcyklerne, og samtidig finde de rigtige dæk fra Bridgestone. Vi kan nu mærke den korte hektiske forberedelsestid op til sæsonen, men vi skal nok komme helt frem i feltet, det arbejder vi hårdt på” slutter Steven.

Steen havde svære betingelser med startplacering som nr. 27, han fik sig dog kæmpet op på den samlede 13. plads, men han kunne mærke efterveerne fra dagens styrt i det 1. løb, idet han allerede var meget øm i hele kroppen.

Jacob Filtenborg deltog i teamet som gæstekører, hvor han på sin Yamaha YZF R 6ér i teamets farver, kvalificerede ind som nr. 14 i tidtagningen på den hurtigste omgangstid, han nogensinde har kørt på Ring Djursland. I løbene sluttede han henholdsvis nr. 18 i første løb og nr. 17 i løb nr. 2, Jacob skal nu blot noget hurtigere ud af ”starthullerne”, hans omgangstider er til nogle placeringer længere fremme i det 28 mand store felt.

I den samlede stilling forsvarede Steven Tirsgaard sin samlede 5. plads med 39 point, mens Steen Hansen grundet styrtet dumpede ned på en plads som nr. 9 og 26 point, det skal der rettes op på.

TH Motorsport
Martin Speed of Light


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 18/05/08 - Ring Djursland - Super Challenge - DM
  •