Efter at have domineret de første to runder af DTM mesterskabet, måtte
Audi i sidste løb, på Mugello banen, sande at træerne vokser ikke ind i
himlen. Med en 1-2 sejr til Mercedes, meldte de sig stærkt tilbage, efter
en forholdsvis beskeden sæson start. Et resultat der ikke bare var godt
for Mercedes, men for DTM i al almindelighed da det formåede at bringe
spænding tilbage i mesterskabet. For med 7 point mellem de første 7 kørere
er der lagt i ovnen til et rigtigt spændende race denne week og det på en
bane hvor Mercedes har aldeles gode erfaringer fra.
Mercedes vandt i Italien. Kan de gøre kunststykket efter? (Foto: Natascha Theisen)
Mercedes motorsportschef, Norbert Haug ser da også frem til løbet hvor han
håber at få bekræftet deres gode form, fra for 14 dage siden. Om en
egentlig forskydning af kræfteforholdet vil han dog ikke høre tale om, for
som han siger " på Lausitz Ring kan situationen være vendt igen." Han
håber dog på at komme fra løbet med så mange point som muligt.
Til at forhindre dette, står Audi selvfølgelig klar i kulissen. Deres A4
har endnu ikke tabt på Tysk grund i år og den statistik agter de at holde
fast i denne weekend. De ved dog også det bliver svært. Ikke siden 2005
hvor Mattias Ekström vandt, har Audi formået at vinde på denne bane. Ikke
desto mindre rejser Audi teamet fuld af fortrøstning mod Lausitz Ring.
Vil Tom Kristensen og Audi løbe med sejren denne gang? (Foto: Audi)
Hans-Jürgen Abt (Abt-Teamchef): " Efter Mugello løbet har vi koncentreret
os om at se fremad. Vores bilers konkurrenceevne stemmer og der er intet
der skræmmer mig ved løbet på Lausitz Ring. Der er altid en god atmosfære
på banen og jeg håber at vi kan rette op på de fejl vi begik på Mugello og
derved kæmpe os tilbage".
Tom Kristensen: " Lausitz Ring er den dimetrale modsætning til Mugello
banen. I Italien består banen af lange hurtige kurver. I lausitz er det
overvejende langsomme kurver og retningsvekslinger. De fleste sving bliver
kørt i 2 og 3 gear og der er kun et hurtigt sving. Derfor handler alt om
traktion og stabilitet under nedbremsning. Asfaltoverfladen er meget fin
og byder derfor ikke på meget bid. Jeg er sikker på at min hvide Audi
kommer til at fungere godt og jeg håber på at forsætte min opadgående
formkurve."
Hvem der kommer til at have teten denne weekend er svært at spå om, dertil
er DTM for uforudsigeligt. Hvad vi med sikkerhed kan sige er dog, at der
som sædvanlig vil blive kæmpet til sidste blodsdråbe om placeringerne. MiRo
Læs mere om: Mattias EkströmTom KristensenLausitzring18/05/08 - Lausitzring - DTM |