Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

MC-Basen Super Challenge

Ny spændende afdeling af Super Challenge

Super
Challenge 

15/05/08 

MC-Basen Super Challenge- på Ring Djursland
Ring Djursland er d. 17. og 18. maj 2008 vært for Djursland Bank DTC race, hvor kørerne Steven Tirsgaard og Steen Hansen fra Martin - Speed of Light deltager på deres hvide Yamaha YZF R 6'ere i MC-Basen Super Challenge klassen.
 

Som gæstekører deltager Stevens faste mekaniker Jacob Filtenborg sammen med teamet i løbene. Teamets chefmekaniker overtager i den forbindelse jobbet som mekaniker for Steven i den kommende weekend.


(Foto: Morten Kimer Hansen)

De 2 tidtagninger køres henholdsvis kl. 0915 og 1340 lørdag, mens de 2 gældende løb i denne weekend afvikles søndag kl. 1050 og 1300.

Steen Hansen udtaler op til løbene:
”Jeg føler mig godt tilpas på Ring Djursland, hvor jeg har haft flere gode resultater, der givet skyldes den noget specielle korte bane med 2 langsider og noget kuperede baneforløb. Der er i år yderligere en dyst med de store 1000 m3 Super Bike maskiner, der skal kæmpes, men jeg vil ikke give mig frivilligt, og de øvrige konkurrenter vil få kamp til målstregen. Nu må vi blot håbe på tørvejr til løbene i den kommende weekend” - slutter Steen Hansen.

Steven Tirsgaard glæder sig til løbene på Ring Djursland, og han fortsætter:
”Jeg er noget usikker på resultatet af dysten med Super Bike maskinerne, idet Ring Djursland har 2 langsider, hvor de virkelig kan udnytte deres store motorer med de ekstra 60 – 70 hk for enkeltes vedkommende, men jeg vil gøre alt for at matche dem, og de skal selvfølgelig lige nå nedbremsningen for enden af langsiderne. Jeg håber kræfterne slår til, da banen er meget fysisk krævende, men vi får se når målstregen krydses efter de 2 løb” slutter Steven Tirsgaard.


(Foto: Morten Kimer Hansen)

Det bliver spændende, at følge Jacob Filtenborg på Ring Djursland, da det er 1. løb på banen, hvor han skal dyste med feltet i MC-Basen Super Challenge, der anses for toppen af den hjemlige danske elite.

TH Motorsport – Speed of Light

Morten Kimer Hansen


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 18/05/08 - Ring Djursland - Super Challenge - DM
  •