Begge kørere erklærede sig tilfredse med bilerne efter 'Åbningsløbet' på Jyllands-Ringen, og da de nu er blevet gået efter hjemme på værkstedet, hvor der specielt er blevet arbejdet en del med fortøjet på Petter Granlunds racer, bør de vel kun kunne blive endnu mere tilfredse med Peugeot 407 racerne den kommende weekend.
For begge kørernes vedkomne er det første gang de skal køre en DTC bil på Ring Djursland, en bane der i sig selv er en stor udfordring, for Ronni Jensen er det første gang han skal køre på banen i en standartvogn, tilgengæld har han kørt en anden plads hjem på banen i en Formel 1800 racer.
Petter Granlund. (Foto: Motorsporten.dk)
Sportsdirektør Lars Vendelbo ser fortrøstningsfuldt frem til weekenden, selv om der bliver tale om debut kørsel på den kuperede og krævende bane:
"Bilerne er helt klar igen, de er gået igennem fra for til agter, så nu håber vi på det bedste. Vi skulle gerne kunne gøre os gældende i privat cuppen, og gerne slutte inden for top fem i den klasse."
Teamets norske kører Petter Granlund har tidligere kørt Renault Clio Cup løb på Ring Djursland, og han giver banen disse ord med på vejen:
"Jeg har ikke så meget erfaring med Ring Djursland, men jeg kan godt lide banen, der har nogle dejlige tekniske punkter, så jeg glæder mig til weekenden."
Ronni Jensen. (Foto: Motorsporten.dk)
DTC kørernes tidsplan på Ring Djursland Lørdag den 17. maj:
12:30 Træning
15:50 Tidtagning 1
16:15 Tidtagning 2
Søndag den 18. maj.
11:15 Opvarmning
12:30 Kvalifikationsløb 1
14:35 Kvalifikationsløb 2
15:35 Finaleløb Hr. Nielsen
Læs mere om: Petter GranlundRonni JensenAutoforum Racing Team SilkeborgRing Djursland18/05/08 - Ring Djursland - Danish Touringcar Challenge - DTC mesterskabet |