Danish Touringcar Challenge 02/05/08
|
|
Michael Carlsen fejrer jubilæum sammen med Danish Touringcar Championship Søndag lægger FDM Jyllandsringen asfalt til det traditionsrige Åbningsløb, der markerer begyndelsen på endnu en sæson i Danish Touringcar Championship. Faktisk er det den tiende af slagsen, men selve Åbningsløbet markerer også et jubilæum i sig selv. Der er nemlig tale om afdeling nummer 75 i Danish Touringcar Championship, og i feltet finder man en kører, der har deltaget i dem alle sammen. Det er Michael Carlsen, Vissenbjerg. |
”Det er da lidt sjovt, at jeg er den eneste, der er med hver eneste gang,” siger fynboen, som vandt mesterskabet i 2000 og 2001, efter at han faktisk længe havde drømt om en serie som Danish Touringcar Championship. ”Midt i halvfemserne snakkede vi om, at det kunne være sjovt med en klasse med biler med to liters motorer, 200 hk og rigtige racerdæk på. Vi havde prøvet med NOSCAR-klassen, men her var flere ting som bremserne ikke dimensioneret til det, så det var ikke rigtige racerbiler. Men det fik vi med DTC-bilerne.”
”Det er flot, at det lykkedes at få skabt DTC-serien, for det var der mange, som skeptiske overfor. Jeg synes stadigvæk, at det er flot, at vi kan skabe et så flot felt med så mange og dyre racerbiler i et land som Danmark, hvor vi er fem millioner. I Sverige, hvor de er dobbelt så mange, kan de ikke skabe sådan et felt. Heller ikke i Tyskland med 80 millioner. Her har de godt nok DTM, men det er ikke det samme.”
Gennem alle årene har Michael Carlsen været tro og loyal mod Peugeot-mærket, hvor han i år kører en 407-model, og da Danish Touringcar Championship i weekenden holdt generalprøve på FDM Jyllandsringen, var der mange, som genopdagede fynboen, da han satte fjerdehurtigste tid af alle. Selv er han dog ikke overrasket.
”Jeg vil ikke sige, at det er overraskende, men det var dejligt, at vi fandt takterne frem fra sidste år, for de tider, jeg fik i weekenden, kørte jeg også sidste år til en træning,” siger Michael Carlsen.
Michael Carlsen var fjerdehurtigst under weekendens stortest. (Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)
”Jeg synes, at feltet ser spændende ud, og når man ser på de tider, der er kørt, er vi mange i en klump, som ligger og kører lige stærkt. Der var Jan Magnussen, Tom Pedersen og James Thompson, som kørte meget stærkt, men ellers lå vi meget tæt derefter, og jeg håber da på, at jeg er mere konkurrencedygtig end sidste år, hvor jeg havde flere uheld.”
Som sagt vandt Michael Carlsen anden og tredje udgave af mesterskabet, ligesom han i 2005 sikrede sig privatkørernes DTC Cup. Men den sidste løbssejr ligger faktisk helt tilbage til 2001, så spørgsmålet er, hvornår han atter vinder et løb?
”Det gør jeg på søndag,” lyder svaret uden tøven i stemmen.
Hitliste over deltagelse i DTC-afdelinger
Nedenfor er der et uddrag af alle tiders hitliste over kørerne, der har deltaget i flest afdelinger af Danish Touringcar Championship (for de aktive kørere gælder det, at det er under forudsætning af, at de deltager i weekendens Åbningsløb):
|
Plac. | Kører | | Mærke | Starter |
|
1. | Michael Carlsen | Vissenbjerg | Peugeot 407 | 75 |
2. | John Nielsen | Horsens | * | 71 |
3. | Jason Watt | Herlev | Seat Leon | 69 |
|
4. | Jesper Sylvest | Jægerspris | BMW 320si E90 | 67 |
5. | Casper Elgaard | Århus | * | 67 |
6. | Martin Jensen | Albertslund | BMW 320si E90 | 60 |
|
7. | Carsten Leveau | København | Seat Leon | 59 |
| Gunnar Kristensen | Klampenborg | Seat Leon | 59 |
| Mike Legarth | Vamdrup | * | 59 |
|
10. | Jan Magnussen | England | BMW 320si E90 | 54 |
| | | | |
12. | Henrik Lundgaard | Hedensted | Chevrolet Lacetti | 52 |
|
16. | Michel Nykjær | Tappernøje | BMW 320si E90 | 42 |
18. | Jens Edman | Sverige | Peugeot 407 | 40 |
19. | Jens Møller | Ikast | Honda Accord Euro-R | 38 |
|
29. | Tom Pedersen | Christiansfeld | BMW 320si E90 | 19 |
30. | Michael Outzen | Ringe | Chevrolet Lacetti | 18 |
34. | Kasper Jensen | Aalborg | BMW 320si E90 | 17 |
|
37. | Robert Schlünssen | Tyskland | Peugeot 407 | 15 |
47. | Kim Lund | Silkeborg | Seat Leon | 10 |
| Ronnie Bremer | USA | Mercedes C200 | 10 |
|
51. | Kristian Poulsen | Padborg | BMW 320si E90 | 9 |
| Peter Ager | Esbjerg | BMW 320si E90 | 9 |
54. | Camilla Stephansen | Horsens | Seat Toledo | 8 |
|
65. | Ronni Jensen | Herlufmagle | Peugeot 407 | 2 |
75. | James Thompson | England | Honda Accord Euro-R | 1 |
| Petter Granlund | Norge | Peugeot 407 | 1 |
|
| Joachim Stephansen | Sdr. Omme | BMW 320i E46 | 1 |
| Emmet O'Brien | Irland | BMW 320si E90 | 1 |
|
* = Kører, der ikke deltager i DTC i 2008. Læs mere om: Michael CarlsenCarlsen BP MotorsportJyllandsringen04/05/08 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge - DTC mesterskabet |