Bilerne er helt identiske tosædede prototyper, hvor en række tekniske komponenter som hjulophæng og motor stammer fra flere af modellerne fra Peugeots gadebilsprogram. Men resten af køretøjet er rendyrket racerbil. Det er en rørramme bygget op i stål, der både skal beskytte racerkøreren, men samtidig også gøre bilen stiv og sikre, at det kun er bilens hjulophæng, der fjedrer og bevæger sig.
I weekenden køres der atter sportsvognsrace i Danmark efter næsten 30 års pause, når der er Danmarkspremiere for Peugeot Spider Cup. (Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)
Interessen for at deltage i den nye klasse har været stor. Ved tilmeldingsfristen havde intet mindre end 15 kørere meldt sig til klassen, og dermed er man faktisk i den helt specielle situation, at feltet på FDM Jyllandsringen i weekenden bliver større end det, man i forgangne weekend kunne opleve ved sæsonpremieren på den internationale serie på Monza. Og flere kørere og teams er på vej!
Premierefeltet tæller en bred og varieret flok, der bringer erfaring med sig fra mange forskellige discipliner af sporten.
David Falch, Roskilde, Jesper Ternvalt, Havdrup, og Johnny Vejlebo Nielsen, Holbæk, kommer således med erfaring fra sidste års Danish Touringcar Championship, mens andre standardvognsklasser som Advan Cuppen og Renault Clio Cup også har ageret fødekæde. Således har kørere som Mike Mathiesen, Varde, Mik Kerchlango, Charlottenlund, Henrik Jansen, Roskilde, og Kent Iversen, Lysabild, alle erfaring herfra. Fra Danish Endurance Championship kommer Tommy Schröter, Vojens, og Danny Rasmussen, Helsingør, som sikkert vil kunne udnytte deres langdistanceerfaring i de to fire-timers løb, som sæsonprogrammet også tæller.
Men også flere formelkørere er med i feltet.
Efter flere år i udlandet vender den tidligere Formel Renault 2.0-kører Steffen Møller, Århus, tilbage til de danske racerbaner, hvor en anden formelkører, Søren Zylauv, Holsted, også er skiftet til en tosædet racerbil. Og den danske Peugeot Spider Cup får også udenlandsk deltagelse. Det er den tidligere Formel 3-kører, Ronny Wechselberger, Tyskland, som stiller op for Team Peugeot Køge Sport.
Feltet i Peugeot Spider Cup:
|
# | Kører | Team |
|
4 | Nicolaj Stampe | Team Århus Racing |
5 | Johnny V. Nielsen | Team Go Go Vitesse |
7 | Mike Mathiesen | Team Peugeot Køge Sport |
|
9 | Ronny Weschelberger | Team Peugeot Køge Sport |
10 | Kent Iversen | Team SH Bilcenter Motorsport |
11 | Danny Rasmussen | 207 Spider 3000 |
|
14 | David Falch | Jobcar.dk |
16 | Steffen Møller | Team Århus Racing |
17 | Tommy Schröter | Drive 4 Fun |
|
18 | Jesper Ternvalt | JA Motorsport |
20 | Henrik Jansen | JA Motorsport |
23 | Jacob Ludvigsen | Team Den Blå Avis Valvoline |
|
24 | Mik Kerchlango | Team Den Blå Avis Valvoline |
29 | Søren Zylauv | Team Den Blå Avis Valvoline |
33 | Allan Olsen | Team Go Go Vitesse |
|
Læs mere om: David FalchRonnie BremerJobcar.dkTeam Den Blå AvisJyllandsringen04/05/08 - Jyllandsringen - 207 Spider Cup DK |