Ib Kragh og Karsten Isaksen kom rigtigt flot fra start, ved 1. afd. af DM i rally. Efter at have brugt de første 2-3 prøver til lige at finde den rette rytme og fart i bilen, gik det for alvor stærkt, og på trods af nogle problemer med tidtager udstyret, der betød at prøve 1 blevet helt slettet, og at der var tvivl og et par af de efterfølgende tider, lod holdet sig ikke slå ud af kurs. Ej heller at bremserne på et tidspunkt blev for varme og et knækket beslag til servostyringen, bragte en flot indsats på usikker grund.
”Vi fik som vi havde forventet, et meget tæt løb, hvor vi dagen igennem kæmpede med både Tim Svanholdt og Martin Johansen, og at vi så trækker det lange strå ved mål, er jo bare en fantastisk start på den nye sæson,” fortæller en glad Ib Kragh. ”Vi fik kørt i et godt tempo og der skulle gives gas fra start, for at være med, for vi kører 7-8 biler indenfor bare 50 sekunder.” Ib og Karsten vinder deres klasse, bliver nummer 2 i klassen for 2 hjulstrukne biler, kaldet F2, og ender som nr. 5 generelt. ”Havde vores tid fra prøve 1 været tællende og havde der været lidt bedre styr på ure osv., var vi endt som nr. 3. generelt. Det havde ikke betydet noget, rent resultatmæssigt, men der er jo lidt mere præstige i at være nr. 3 frem for nr. 5,” griner Ib. ”Vi har haft en rigtig god dag. Selvom vi kæmper tæt med Tim og Martin, kan vi stadig hygge og gasse hinanden på servicepladsen.”
Prøverne på Sydsjælland var rigtigt gode og derfor er det ekstra ærgerligt, med de svipsere som rallyfeltet blev mødt af undervejs. Tidtager udstyr som ikke kunne måle eller dokumenterer de rigtige tider, og prøver som ikke var stillet op og klar, da bilerne mødte frem til start. På den ene prøve måtte man vente ½ time på at den blev klar. ”Det er lidt frustrende at skulle kæmpe tæt en hel dag, og så ikke kunne være sikker på at de opgivne tider er korrekte,” fortæller Ib, der sammen med Mie Petersen, lover at TeGee Dan Rally, DM-2, ikke vil have de samme problemer når det afvikles ved Triax i Hornsyld d. 31/5.
IK Rally Racing Læs mere om: Ib KraghIK MotorsportVordingborg26/04/08 - Vordingborg - DM Rally - DM |