Kenneth & Jesper i 1600 Challenge Honda Team |
1600 Challenge 17/04/08
|
|
39 årige Kenneth Thomsen havde sidste år sin debut i motorsport. Han deltog med stor succes i 1600 challenge. Kenneth kørte alle løbene i serien og opnåede 2 podie placeringer og en samlet 6. plads ud af de 24 kørere som deltog i serien. |
|
Kenneth Thomsen var involveret i næsten al den dramatik som foregik, blev "hjulpet" af banen et par gange, tyvstartede, og udgik af og til med minde mekaniske defekter. Alt i alt en begivenhedsrig sæson, som altså har givet Kenneth mod på at forsøge at gøre det endnu bedre i 2008.
Kenneth driver til dagligt sit eget autoværksted i Fredericia, er gift og far til et par tvilling knægte på 14 år.
Kenneth's flotte Honda foran hovedsponsoren's forretning.
Det er ikke nogen hemmelighed at Kenneth har et svagt punkt for den Japanske BMW, Honda. Han har til denne sæson bygget en Honda Civic CRX'er fra ca. 1990 op til race helt fra bunden af. Han har ud over det også udlejet en tilsvarende bil, til en ny ung kører som også skal deltage i 1600 challenge klassen. Denne kører er Jesper Gregersen som kommer fra Kolding. Jesper er kun 16 år, og har sin motorsportserfaring fra Gokart banerne.
Med til alle løbene er Kenneth storebror Steen, og jeg er 100% sikker på at under stævnerne også nok skal få en frisk bemærkning fra Kenneths kone i ny og næ.
Teamet møder altid velforberedte op til løbene, og selvom bilerne ikke er af nyeste dato, er de altid præsentable, og yderst konkurrencedygtige.
Michael R. Jensen
Kørerforeningen Gr. N Læs mere om: Jesper GregersenKenneth Thomsen |
|
| |