IndyCar sporten bestod allerede fra 1910’erne af oval baner, der blev kørt med store ”roadsters” som man kaldte bilerne for dengang, ”roadsters” var kendetegnet ved at motoren var placeret foran og bilen var bygget til kun at køre på oval baner. USAC var fra sin begyndelse i 1956 kendt for at værdsætte de traditionelle ”roadsters” biler, man lagde vægt på at køre med almen teknik, og der var ikke den samme teknologiske udvikling i sporten som vi kender det fra Europa i 1960’erne.

Dette skulle senere gå hen og får stor betydning for sporten i USA, for det årlige Indianapolis 500 løb blev efterhånden mere og mere populært internationalt, i en årrække var løbet også en del af Formel 1 verdensmesterskabet.
Da Dan Gurney i 1962 inviterer Lotus designer Colin Chapman til Indianapolis for at overvære løbet, sker der en stor ændring i hvordan IndyCar sportens fremtid kommer til at se ud.

Chapman kommer nemlig tilbage til Indianapolis året efter med en lignende Lotus 25, meget lig den man kendte fra Formel 1. Lotus’en var markant anderledes end de biler amerikanerne kørte med på det tidspunkt, mens en ”roadster” var stor og hurtig på langsiderne, var Lotus’en lille og hurtig i svingene.

I årene efter dominerer Lotus Indianapolis løbet mere og mere, og det topper med Indy 500 sejre til Graham Hill og Jim Clark, det vigtigste er dog at man i USA har taget Lotus’en til sig, og mange begynder herefter at følge den ”europæiske” vej med at bygge racerbiler der er små og aerodynamiske.

USAC som dengang stod for at arrangere IndyCar løb i USA var ikke begejstret for de nye hurtige biler, man foretrak den gamle ”roadster” model, dette betød at mange af de store teams som Penske Racing, Patrick Racing samt All American Racers (Dan Gurney’s team) blev mere og mere utilfredse med USAC organisationen.

Utilfredshed med de tekniske regler, samt hvordan sporten skulle styres rent kommercielt er hovedårsagerne til at Dan Gurney i slutningen af 1978 starter CART organisationen.

Gurney besluttede sig for at skrive et brev til USAC organisationen (Dan Gurney’s White Paper) om hvordan han mente sporten skulle styres, han etablerede CART (Championship Auto Racing Teams) som på det tidspunkt skulle være en organisation ejet af team ejerne som stod for alt det kommercielle i IndyCar sporten. USAC skulle så være chef stewards ved de enkelte løb.

USAC ville dog ikke acceptere Dan Gurney’s ”white paper” og afslog ideen med det samme, man var fra USAC’s side ikke interesseret i at CART skulle være med til at styre sporten, USAC var bekymret for CART ejernes kommercielle interesse i sporten, samtidig var USAC bekymret for at mange af CART medlemmerne ønskede flere ”road courses” og at de ikke var interesseret i de gamle ”roadsters” biler. Uoverensstemmelserne mellem USAC og CART førte til at CART startede en selvstændig serie fra 1979 sæsonen, der var nu 2 IndyCar serier i USA.

CART serien startede sin første sæson i 1979 og de fleste top IndyCar teams havde forladt USAC organisationen og kørte nu under CART banneren, dog var AJ Foyt og hans Foyt Racing det eneste top team der besluttede at droppe CART og blive i det gamle USAC mesterskab. Foyt ønskede at være en del af Indy 500 løbet, løbet var en del af USAC kalenderen og ikke CART kalenderen.

Krigen mellem de to organisationer varede dog ikke mere end et par år, CART var simpelthen for succesfuld og CART kørerne og teams dominerede Indy 500 løbet totalt, USAC var nød til at droppe deres IndyCar mesterskab. CART havde nu monopol på IndyCar sporten i USA, men CART havde ikke kontrol over Indianapolis 500 løbet, dette samt Indianapolis Motor Speedway (IMS) forblev under Hulman-George familien der i 1946 havde købt banen af Eddie Rickenbacker.

Op gennem 1980’erne blev CART serien mere og mere populær, serien bestod af ovalbaner, permanente racerbaner samt midlertidige gadebaner. Men man var fra IMS side utilfredse med at CART organisationen ikke værdsatte Indy 500 løbet gnok, mente man, Indy 500 løbet var trods alt grunden til at IndyCar sporten eksisterede i USA og løbet havde klart den største kommercielle værdi samt var det løb der tiltrak flest sponsore, tilskuer, TV seere og prestige af ale IndyCar løb.

Tony George som bliver CEO af IMS i 1989 holder i starten af 1990’erne møder med CART bestyrelsen her forklarer George til CART at han ønsker at CART serien skal forblive i USA og at han generelt er bekymret over seriens fremtid. Tony George mener samtidig ikke at CART er den rigtige organisation til at styre IndyCar sporten, han mener ikke at CART gør det godt nok.
George’s hovedpunkter er CART’s mangel på fremtidig vision, Andrew Craig som på det tidspukt er CART’s chef har ingen klare retningslinier for hvordan serien skal udvikle sig, samtidig er CART ved at forlade ovalbane konceptet helt tilfordel for flere internationale løb.

Tony George offentliggør den. 11 marts 1994 at han vil starte en alternativ IndyCar serie, Indy Racing League (IRL), som de første par år skal køre udelukkende på ovalbaner, serien holder sit første løb i januar 1996 og der er igen 2 IndyCar serier i USA.

Jacob Carsting