Oschersleben test - mandag |
DTM 01/04/08
|
|
Som et sidste led i forberedelserne til DTM premieren på Hockenheim den 13. april, testede en del af deltagerne i går på Oschersleben, hvor det var den svenske Audi kører Mattias Ekström der satte hurtigste tid. |
|
Mattias Ekström var dagen igennem en flittig tester, hvilket resulterede i tiden 1:22,297 - dagens hurtigste tid - men efter 128 omgange på den krævende 3696 meter lange bane ved Magdeburg gik det galt for ham.
I et sving kørte Mattias Ekström af banen med 146 km/t. og direkte ind i barrieren. Han slap heldigvis fra uheldet med kun en let hjernerystelse, tilgengæld blev Audi A4 DTM racer slemt medtaget, den skal nu tilbage til Ingelstadt til genopbygning.
Også køreren på 2. pladsen kom fra Audi lejren, det var tyskeren Timo Scheider, der blot var 0,027 sekund langsommere end Ekström.
Bedst placerede Mercedes Benz kører var Paul Di Resta på 3. pladsen.
Danske Tom Kristensen delte Audi #8 med Marcus Winkelhock og Martin Tomczyk, tilsammen kørte de 141 omgange, og sluttede med tiden 1:24,092 - men hvem af dem der satte den tid vides ikke.
Martin Tomczyk kørte også et par omgange i Audi'en med #2 på siden.
Feltets to kvindelige kørere Katherine Legge og Susie Stoddart fra henholdsvis Audi og Mercedes Benz teamne, sluttede på 10. og 11. pladserne.
Mandagens testtider:
|
Pl. | # | Kører | Mærke | Tid | Omg. |
|
1 | 1 | Mattias Ekström/SWE | Audi A4 DTM | 1:22,297 | 128 |
2 | 10 | Timo Scheider/GER | Audi A4 DTM | 1:22,324 | 92 |
3 | 4 | Paul Di Resta/GBR | AMG Mercedes C-Klasse | 1:22,330 | 131 |
|
4 | 5 | Jamie Green/GBR | AMG Mercedes C-Klasse | 1:22,520 | 115 |
5 | 14 | Alexandre Prémat/FRA | Audi A4 DTM | 1:22,653 | 136 |
6 | 18 | Mike Rockenfeller/GER | Audi A4 DTM | 1:22,662 | 140 |
|
7 | 11 | Ralf Schumacher/GER | AMG Mercedes C-Klasse | 1:23,998 | 109 |
8 | 77 | Winkelhock/Tomczyk/Kristensen | Audi A4 DTM | 1:24,092 | 141 |
9 | 8 | Mathias Lauda/AUT | AMG Mercedes C-Klasse | 1:24,193 | 143 |
|
10 | 20 | Katherine Legge/GBR | Audi A4 DTM | 1:24,655 | 96 |
11 | 16 | Susie Stoddart/GBR | AMG Mercedes C-Klasse | 1:25,988 | 19 |
12 | 2 | Martin Tomczyk/GER | Audi A4 DTM | no time | 2 |
|
Testkørslerne på Oschersleben fortsætter i dag og i morgen, hvor der køres fra 8 til 18. Hr. Nielsen
Læs mere om: Mattias EkströmTom KristensenOschersleben |
|
| |