Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Bridgestone slicks igen til test

Formel 1 
29/03/08 

- i næste måned
Efter Bahrains Grand Prix skal Formel 1 feltet igen teste slicks dæk. Bridgestone håber på forbedringer i forhold til opvarmningen af dækkene. Det skete problemer sidst man testede slicks.
 

Selvom det endnu ikke er vedtaget at Formel 1 bilerne skal køre på slicks, så testes dæktypen alligevel igen og igen. I december testede man slicks første gang og i næste måned efter Bahrains Grand Prix, vil Formel 1 kørerne igen teste slicks forud for det spanske Grand Prix. Denne test køres på Circuit de Catalunya hvor også det spanske Grand Prix køres.

Ved den første test var der store vanskeligheder med at få varme i dækkene. Den gang prøvede man at køre uden at dækkene havde været pakket ind i dækvarmere. Det gav store forskellige i hastighederne fra når man kom ud af pittet til man fik kørt varme i dækkene. Ligeledes var der store problemer med at bagdækkene nåede arbejdstemperatur flere omgange før man fik ordentlig varme i fordækkene. Her reagerede flere kørere i forhold til sikkerheden.

De fleste kørere var dog begejstrede for slicks dækkene. Men de forventer også at der bliver arbejdet mere med dækkene samt et eventuelt reglement omkring anvendelsen af slicks. Bridgestone selv forventer væsentligt bedre resultater denne gang, især da man nu har en noget højere banetemperatur end i december måned hvor man sidst testede dæktypen. Desuden har Bridgestone denne gang udviklet flere compoundstyper som skal testes. Bridgestone forventer at anvendelsen af slicks bliver genindført, og at man til den tid vil kunne tilbyde foreløbigt 4 forskellige compounds til Grand Prixerne.

Bridgestone har endvidere meddelt at man til aften/natløbet i Singapore forventer at præsentere dæk med en fluorscerende markering, således at det vil væsentligt nemmere at følge med i hvem der kører på hvilken compound og hvornår.

Dons

Læs mere om:
  • Circuit de Catalunya
  • Marina Bay Street Circuit
  •