Losail banen skal opgraderes |
Baner 28/03/08
|
|
- til Grand Prix standard I Qatar har man Losail banen som nok mest er kendt for at være vært for MotoGP. Nu skal banen opgraderes til Formel 1 brug. |
|
I Qatar vil man ikke stå tilbage for nabolandene Bahrain, Duabi og Abu Dhabi når det gælder topklasserne i motorsport. Losail banen huser godt nok MotoGP klasserne, men i Bahrain køres der allerede Formel 1, og i næste sæson kommer også Abu Dhabi på kalenderen.
Derfor er baneejerne i Qatar blevet enige om at Losail banen skal opgraderes til Grand Prix standard. Det betyder en hel del ændringer. Ikke på baneforløbet som i første omgang forbliver uændret, men snarere på de omgivende arealer. Det vil sige afkørsels-områder, sikkerhedszoner og så videre.
Man vil i nærmeste fremtid udbyde arbejdet i licitation, og når det er overstået, vil man ganske givet ligge billet ind på at få Formel 1 feltet til den meget rige oliestat. Det er faktisk ganske nemt at komme til banen. Banen ligger kun ca. 30 km fra Doha International Airport og det er absolut ikke hotelpladser der mangler. Alle de store hotelkæder er godt repræsenteret i Qatar.
På Losail banen er man godt vant med at afholde motorløb. Udover MotoGP klasserne, som for øvrigt for nyligt kørte en afdeling af VM i kunstlys, så har også Grand Prix Masters kørt her ved et par lejligheder. Ideen med at opgradere banen til Grand Prix standard, er at tiltrække flere tilskuere og turister til regionen. Man satser på at finde indtjening andre steder end lige netop på olie og naturgas. Dons
Læs mere om: Losail Circuit |
|
| |