Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Ford - DK

Duratec lyd på Sturup Raceway

Formel Ford - DK 
06/03/08 

"Two down, two to go" - storgriner Elvin Nielsen, efter endnu en vellykket testdag, denne gang på Sturup Raceway med de nye Duratec motorer, her hentyder han til at nu har Fluid Motorsport testet de nye biler på to af de fire baner der skal køres DM løb på i år.
"Den lyder bare så godt, så det er en ren fryd at lægge ny lyd på de danske baner."
 

Testen blev gennemført onsdag i strålende sol og blå himmel og banen var på trods af nattens snefald, fin og til slics, efter en brav indsats af banens personale i løbet af morgenen med salt og fejemaskiner.

De nye biler er bare væsentligt hurtigere end de tidligere Zetec biler. Der skal arbejdes lidt mere med gearingerne, for den nye motor trækker sig i den grad væsentligt hurtigere ud end den gamle.
Der forventes nye banerekorder i år på alle fire baner lyder det enstemmigt fra teamet. Og dette udsagn baseres ikke kun på grund af et sæt data fra loggeren som viste at en af bilerne havde kørt ca. 1300 kmt!
En mindre fejl i en wheelspeed sensor, som hurtigt blev fundet og udbedret, havde fået dataloggeren til at gå amok. Men selv med efterfølgende mere realistiske data, er det meget tydeligt at de nye biler bare er hurtige, det tegner til at blive en hurtig sæson i år i Dansk Formel Ford.


(Foto: Fluid Motorsport)

Claus Frøkjær Lorendsen, Luxemburg var efter vinter pausen i sin nye bil for første gang i år og fik logget i nærheden af 90 omgange inden solen var ved at gå ned, han fortæller om sin kommende sæson, den nye motor og testen:
"Det var rigtigt dejligt at komme igang igen, hvor har jeg dog glædet mig meget. Nu er sæsonnen kommet igang og jeg ser frem til den danske serie, mindst tre løb i benelux serien og et løb på banernes bane Spa i den engelske serie, alle sammen med Fluid Motorsport. Jeg skal ud og have mig en masse træning og nogle gode oplevelser, og ser meget frem til Zandvoort hvor vi skal teste næste gang. Den nye bil og motor virker meget overbevisende, lyden er en helt anden, den virker mere som en rigtig racerbil nu. Vi har arbejdet en del med balancen i bilen og bremserne i dag, og er nu ved at have godt fat i den lange ende, det er bare kanon det her."

"Det er positivt at opleve de nye biler og de fremgange teamet har både herhjemme, og i England hvor Marco Sørensen igen har glimret ved at være meget hurtig på testdagene inden sæsonstarten, igår var det Oulton Park det gik ud over" - fortæller Flemming Schleimann, Fluid Motorsport - "ja så mangler vi snart bare farvekoderne til lakken og det nye design på bilerne, så er vi ved at være der!"

Hvad farve de nye biler skal have, venter teamet lidt endnu med at afsløre, men efter at dømme ud fra teamets navn og de engelske aner, kunne man godt gætte på "something old , something new, something borrowed, something blue."

Fluid Motorsport
Flemming Schleimann


Læs mere om:
  • Fluid Motorsport
  •