Søren Mosebo til Formel Ford i 2008 |
Formel Ford - DK 19/02/08
|
|
Søren sluttede karting sæsonen 2007 med at vinde Winter Cup Kerpen i KFI, og på trods af et flot tilbud fra KSM-Motorsport Kerpen, hvor Michael Schumacher indtrådte som Teamejer 01.01.2008, samt tilbud fra et kartingteam i Holland for sæsonen 2008, var Søren klar til at tage springet videre og lade en stor drøm om at køre Formel bil, blive virkelighed. |
|
I efteråret 2007 havde Egebart Motorsport tilbudt Søren et par test i den racer Egebart Motorsport vandt Ford Junior Cuppen 2007.
Første testdag var desværre i det værst tænkelige regnvejr fra morgen til aften og selv om Søren fik fornemmelsen af at køre i raceren, fik han ikke mulighed for at komme helt op i fart.
Anden test dag var det heldigvis tørt, og de rigtige tider begyndte at tikke ind, efterhånden som Søren fik kørt nogle baneomgange igennem.
Efterfølgende var Søren ikke i tvivl, 2008 skulle være i Formel Ford.
Egebart Motorsport er både meget rutineret, dygtige og ekstrem erfarne, samt kemien mellem Søren og teamet Per og Anders Egebart var rigtig god fra starten af, så valget på Egebart Motorsport faldt rimeligt nemt.
Per Egebart er heller ikke i tvivl, han ser Søren som en rigtig hurtig kører og et seriøst bud på en der kan vinde mesterskabet 2008.
Egebart Motorsport har bestilt en ny racer til Søren i England, en Ray som Egebart samtidig bliver importør af.
Søren Mosebos første løb i den nye racer bliver åbningsløbet på Jyllandsringen, 4. Maj 2008.
Læs mere om: Søren MoseboEgebart Racing |
|
| |