Så starter nedtællingen |
SR1 Challenge 06/02/08
|
|
De første eksemplarer af Aquila SR1 leveres snart til Team Padborg Park Nedtællingen for levering af den første Aquila SR1 er for alvor nu i gang. Bilerne med serienumrene 1 og 2 skal om ganske kort tid leveres til Team Padborg Park. |
|
Aquila Racing Cars har valgt at springe prototypen over og har i stedet koncentreret sig om at fremstille komponenter til alle de 20 første biler. Årsagen har til dels været tidspresset, men også det faktum, at Aquilas egen Formel Ford kørte uden problemer, da den blev bygget, så vi fandt det ikke nødvendigt at bruge tid på en prototype.
Team Padborg Park vil i de kommende uger efter levering gennemføre et testprogram, så alle mulige situationer bliver testet og afprøvet inden aflevering af de følgende biler.
Der er solgt og reserveret 16 biler, og efter planen kan bil nummer 16 udleveres til kunden i uge 17. De sidste biler i produktionensserie vil være klar til udlevering i uge 20, hvorefter bilerne vil blive produceret efter bestilling.
I Team Padborg Parks to biler med startnummer 54 og 55 er det på nuværende tidspunkt kun teamejer Jens Enemark, som er køreklar i bilen med nummer 55 på.
Hvis tre mand deles om at køre i Aquila-racerbilen, vil prisen for at køre et firetimers løb blive kr. 25.000 plus moms pr. kører under den forudsætning, at bilen ikke skades, hvilket der jo heller ikke har været tradition for ved langdistanceløbene herhjemme. Dette betyder, at det for kr. 100.000 plus moms er muligt at sikre sig et sæde i Danmarks hurtigste racerbil og deltage i Sportscar Endurance Championship
Alle interesserede kan henvende sig til Padborg Park eller Jens Enemark direkte på 23 41 16 97. Læs mere om: Jens Enemark |
|
| |