Derudover er der en række andre sponsorer som også har valgt at give økonomisk støtte til Kean Kristensen i sin stræben efter at nå sin målsætning inden for motorsportsverdenen, nemlig at skabe nogle sportslige resultater, som kan være med til at føre ham frem til deltagelse i Formel 1 i lighed med hans store idol Kimi Raikonen.
(Foto: B. Dumont - Images-Reportages.com / Team Kean Racing ApS)
Med et totalbudget på ca. 500.000 kr. for året 2008, ser planen ud som følger:
- Deltagelse i Peugeot Superkart, DIF mesterskab
- Tysk Junior Mesterskab
- Göteborg St:pris.
- EM-kval. med det formål at slutte sæsonen 2008 i EM-Finalen i Frankrig.
Året 2008 bliver et år med mange rigtig store udfordringer, som vil blive delt med CRG v/JS Racing, hvorfra Kean igen i år kan hente sin støtte, dels igennem egen mekaniker og coach til både de nationale og internationale løb. Det er en klar fordel at kunne råde over disse faciliteter hvis målsætningen for 2008 skal indfries.
Udover deltagelse i løbene vil der være adskillige sponsor arrangementer gennem sæsonen, som også hører med til gamet. Kean Kristensen er født i Herlev, en nordlig forstad til København, i 1995, har kørt go-kart siden han var 8 år.
Dette har bl.a. foregået i klasserne FormelJunior (nationalt), Mini (Holland), Micro (Sverige), FormelMini (Sverige) og Kadett (Belgien). Kean har derved opnået erfaring både nationalt og internationalt.
Vinteren bliver brugt på at få kørt så mange kilometer i KF3’eren, som det overhovedet er muligt i al slags vejr, samtidig med at der styrketrænes og løbes daglige ture i Hareskoven.
Der arbejdes på oprettelse af en hjemmeside hvor både sponsorer og andre interesserede kan følge Kean’s oplevelser og præstationer i 2008.
Vi ønsker alle vores sponsorer og venner et rigtig godt nytår, samt medkonkurrenterne held og lykke i 2008.
Team Kean Racing ApS (under stiftelse) Læs mere om: Kean Kristensen |