Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1 - præsentation - Toyota

Toyota præsenterer TF108

Formel 1
præsentation
Toyota 

11/01/08 

Toyota præsenterede torsdag deres 2008 racer. Præsentationen fandt sted i teamets tekniske center i Köln.
 

Et af de teams der har skuffet i 2007, er Toyota. Men nu har man en ny bil klar og der er en hel del ændringer på bilen i forhold til forgængeren.

Bilen blev afsløret i teamets tekniske center i Köln, hvor teamet har sine faciliteter samlet. Udover at bilen blev præsenteret, blev også teamets kørere, nye som gamle, præsenteret. Jarno Trulli, Timo Glock og testkører Kamui Kobayashi er kørerne i denne sæson.


Toyotas kørere i 2008 - fra venstre Trulli, Glock og Kobayashi
(Foto: Toyota F1)

Om bilen blev der blandt andet fortalt, at man gik i gang med de første streger i det øjeblik at TF107 var klar og kørte sine første meter. Til forskel fra forgængeren, er TF108 en helt ny bil, altså ingen evolutionsudgave. Det medfører en hel del tekniske ændringer.


Her den så - bilen som skal bringe Toyota frem i Formel 1
(Foto: Toyota F1)

Den evige opgradering af den aerodynamiske pakke, som nu er tilpasset en bil der har længere aksel afstand. Her går man modsat Ferrari, som nu satser på en kortere aksel afstand end tidligere. Der er et stærkt revideret affjedringssystem og man har udviklet en ny gearkasse. På motorsiden er det jo selvfølgelig begrænset hvad man kan gøre. Man må dog ændre i forhold til holdbarhed og kun efter godkendelse af FIA. Det har man selvfølgelig også gjort med den nye RVX-08 motor.


Toyota TF108
(Foto: Toyota F1)

Jarno Trulli har siden midten af 2007 været med i udviklingsarbejdet og er kommet med en hel masse inputs til teknikerne. Det betyder at Jarno Trulli på nuværende tidspunkt er den af kørerne i teamet, der så absolut kender bilen bedst endnu inden den har kørt. Det er begrænset hvad Timo Glock og Kamui Kobayashi har af viden om bilen - endnu. Timo Glock har dog ifølge Toyota en vidunderlig evne til at omstille sig og har stor teknisk indsigt. Kamui Kobayashi "lider" af det samme og har en forrygende kondition. Blandt andet har han kørt mere end 200 omgange på 2 dage under test i efteråret.

Alle kørerne glæder sig rigtig meget til at køre i den nye bil. Den skal rulle for første gang den 13. januar og i næste uge køres den første af ialt 5 planlagte tests. Der kan dog komme yderligere tests til.

Dons

Læs mere om:
  • Jarno Trulli
  • Timo Glock
  • Panasonic Toyota Racing
  • Tyskland
  • 10/01/08 - Tyskland - Formel 1 præsentation Toyota
  •