Nielsen går efter podiet |
24H Series 10/01/08
|
|
Lars Erik Nielsen: "Podiet er målet i 24H Dubai" 24H Dubai 2008 har kun et formål for Lars Erik Nielsen: Sejr. Alt andet end en podieplacering vil være en skuffelse. Det er et ambitiøst mål i et felt af mange Porsche 997 GT3 RSR som Nielsen også kører i. Men teamet han kører for Proton Competition har samlet en god kvartet med hurtige kørere. |
|
Ud over Lars Erik Nielsen vil der i Porschen med nummer 31 på siden være hans danske teamkammerat Allan Simonsen, Christian Ried og den engelske to-foldige Porsche Cup mester Ricard Westbrook, der netop er blevet fabrikskører for Porsche.
Allan Simonsen kommer desuden til at køre med Lars Erik i den europæiske Le Mans serie i 2008 samt til 24-timers løbet på Le Mans.
- Jeg har valgt at køre med Allan Simonsen fordi jeg gerne vil vinde i år. Både her, i LMS-serien samt på Le Mans. Og for at være tidligt ude starter vi allerede sæsonen i Dubai den 11. januar siger Lars Erik Nielsen.
(Foto: Karsten Lemche)
Det er tredje gang der er 24-timers løb på Dubai Autodrome og i år er der 90 biler i feltet med over 400 kørere. Løbet starter fredag klokken 14:00 lokal tid og slutter et døgn senere. Det er klokken 11:00 dansk tid. Man kan følge løbet og læse mere om det på 24hDubai.com.
Vedhæftet er billede fra Lars Erik Nielsen og Allan Simonsens sidste løb, hvor de også kørte i en Porsche 997 RSR og hvor de opnåede en tredjeplads i 24 timers løbet på Le Mans.
Karsten Lemche Læs mere om: Allan SimonsenLars Erik Nielsen Dubai Autodrome12/01/08 - Dubai Autodrome - 24H Series |
|
| |