Slutstillingen i ERC 2007 På trods af den megen succes i årets løb blev det ikke til den ventede 14. mesterskabssejr til Kenneth Hansen, men derimod kunne landsmanden Lars Larsson pynte sig med guldet efter den sidste runde i Sosnová, Tjekkiet.
Tillykke til Lars Larsson og de øvrige dygtige svenske kørere for deres store præstationer i 2007.
Der kan ikke herske megen tvivl om hvorvidt vort svenske broderfolk kan det der med Rallycross, de tre første placeringer har sæsonen igennem rokeret lidt iblandt de tre hurtige kørere - Lars Larsson, Kenneth Hansen og Andreas Eriksson.
Slutrunden for Kenneth Hansen var nok noget af det mest uheldige han har oplevet nogensinde, et motorhavari under den første træning gjorde den første dag til en kort fornøjelse og løbsdagen var også præget af uheld, hvilket kun gav ham placeringer udenfor finaleløbets rækkevidde.
Og havde det heller ikke været for Kenneth Hansens barske uheld i den norske runde, tror jeg nok vi havde set ham på den øverste podieplads her i den samlede stilling, men en andenplads er jo heller ikke at foragte for den succesrige kører og ikke mindst hans trofaste team.
Nu mangler vi bare at gense danske Morten Jespersen med fremme i medalje-feltet i 2008!