Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans Series

Hold øje med (jule)kalenderen

Le Mans
Series 

07/12/07 

Nu er der en ekstra grund til at holde øje med kalenderen, for den 14. december præsenterer Team Essex den Porsche RS Spyder som John Nielsen og Casper Elgaard skal deltage med i Le Mans Series mesterskabet i 2008.
 

Allerede tidligt på denne sæson kom Team Essex med udmeldingen, om at de stoppede i Danish Touringcar Championship med udgangen af 2007.
Straks kom der gang i spekulationerne om hvad der så skulle ske med teamet, samt ikke mindst hvad der skulle ske med kørerne, og mange gættede straks på sportsvogns race.
Midt i november måned kom Team Essex så med den officielle udtalelse:
"Der har verseret mange rygter omkring Team Essex’ planer for 2008, og vi kan nu bekræfte, at det bliver LMS – Le Mans Series – i 2008, som teamet bevæger sig ud i. Herudover vil vi anmelde os til Le Mans 24 timers løbet i juni."

Det blev samtidig offentliggjort at de to kørere i teamet ville blive Casper Elgaard og John Nielsen, samt at de skulle køre i en Porsche RS Spyder i LMP2-klassen.


(Foto: Porsche)

Porsche RS Spyder modellen har de sidste par sæsoner kørt med stort held i American Le Mans Series, hvor den totalt har domineret LMP2-klassen, samt ved flere lejligheder også har givet LMP1 bilerne baghjul.



(Foto: Porsche)

Men hvad er det egentlig for en racer Team Essex vil præsentere den 14. december klokken 12:00?
Porsche RS Spyder Type 9R6 som den nyeste version hedder, er baseret på en prototype fra 2005, der kørte som fabriksbil i 2006, og som i 2007 for første gang blev solgt til private teams.

Det er en to-sædet racersportsvogn, der både lever op til krav og regler fra både ACO, ALMS samt IMSA organisationerne, hvilket indebærer at såvel teknik, samt ikke mindst sikkerhed, lever op til standarterne i de tre løbsserier.

Raceren er opbygget omkring en to personers kulfiber (Carbonfiber) monocoque, med centralt placeret motor, og med de ydre karrosseri dele afmonteret, ligner den mest af alt en bred to-sæddet formel racer, med sine udvendige triangler samt indvendige fjedre og støddæmpere.



(Foto: Porsche)

Hjertet i RS Spyder raceren er en 3,4 liters V8 motor - model MR6 - med 2 X 2 overliggende knastaksler, der med den foreskrevne 42,9 millimeter restriktor, yder 475 hestekræfter ved 9800 omdrejninger per minut, og har et maksimalt moment på 370 Newtonmeter ved 7500 omdrejninger.


(Foto: Porsche)

Raceren er udstyret med en Porsche GR6 seks trins sequential gearkasse, med en kobling fra ZF-Sachs.

Dimensionerne på en Porsche RS Spyder:

Længde: 4600 mm.
Bredde: 2000 mm.
Højde: 1068 mm.
Vægt: 825 kg.
Tank: 90 l.

Det er både et kæmpe arbejde, samt ikke mindst en ligeså stor investering, der ligger til grund for at Team Essex den 14. december kan præsentere deres Porsche RS Spyder racer - imponerende at en sådan bil nu er på danske hænder, og skal køres af to af danmarks bedste racer kørere John Nielsen og Casper Elgaard.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Casper Elgaard
  • John Elgaard Nielsen
  • Team Essex
  •