Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTM

Tom K klar til ny Le Mans-udfordring

DTM 
30/11/07 

DTMAudi har i dag offentliggjort sit motorsports-program for 2008, og det slår fast, at Tom Kristensen atter får en fuld DTM-sæson og ligeledes skal køre Le Mans for mærket næste år.
 

Desuden er det muligt at Kristensen får chancen for at køre løb i den europæiske Le Mans-serie, LMS, idet Audi overvejer et fuldt sportsvogns-program i såvel USA som Europa.

”Min sæson kommer til at ligne 2007, idet jeg atter skal køre for Audis top-team ABT Sportsline i DTM - tilmed med de samme tre kolleger, nemlig Mattias Ekström, Martin Tomczyk og Timo Scheider. På Le Mans stiller vi op med tre biler og samme ni kørere. Det vil sige, at jeg atter skal dele bil med Allan McNish og Dindo Capello,” oplyser Tom Kristensen fra motorsportsmessen i Essen.


Tom K skal atter køre Le Mans og DTM for Audi i 2008.
(Foto: Nils Finderup)

”Min udfordring for 2008 bliver at fortsætte den positive fremgang, jeg har haft siden det store DTM-crash i april. Der er stadig få eftervirkninger, men med et disciplineret fitness-program er det mit mål at kunne være med i afgørelsen om DTM-titlen næste oktober. Le Mans er blevet et kapitel for sig med Capello og McNish som makkere. Vi vil nu for tredje gang prøve at hente det trofæ, som vi har kandideret kraftigt til i både 2006 og 2007.”

Muligheden for også at komme ud at køre Audis succesfulde R10-prototype i LMS afhænger af de forhandlinger, tyskernes ledelse fører netop nu med arrangørerne. Audi har i USA oplevet at få en række handicaps påtvunget for at skabe spænding om resultaterne, og det mønster accepteres ikke i 2008. Desuden vil omfanget af tv-eksponering spille ind i Audis beslutning.

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • Tom Kristensen
  • Le Mans
  •