Neel Jani forsætter sin gode stime. I søndagens sprintløb var Jani igen hurtigste mand da løbet blev flaget af.
Neel Jani er inde i en rigtig god stime. Efter at have sat de hurtigste tider i kvalifikationerne, blev det alvor da sprintløbet skulle køres på Sepang banen. Straks fra starten tog Neel Jani føringen og kom i mål næsten 4 sekunder foran nr. 2 Frankrig og med næsten 12 sekunder til nr. 3 Tyskland.
Det blev lidt af en dramatisk start idet de nærmeste efterfølgere på de første par omgange kørte sammen, og blandt andet med det resultat at England måtte i pit for at få skiftet frontvingen. Største positive overraskelse var vel Tyskland der for første gang havde Michael Ammermüller i bilen. Den unge tysker imponerede alle i sprintløbet og kørte sig fint ind på tredjepladsen. Men også kørerne fra Brasilien og Canada imponerede positivt. Spændingen i A1 GP serien tager til, efterhånden som mange af de unge kørere vænner sig til bilerne og dermed kan bevise hvad de består af.