Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Barcelona test - onsdag

Formel 1 
15/11/07 

Michael Schumacher igen hurtigst
Det gennemgående tema i denne test er 2008-ændringer på 2007-biler, herunder motorelektronik som jo fra næste år er en black-box udleveret af FIA uden Traction Control og lignende finurligheder, samt aerodynamik og andre dele som skal testes til næste års bil.
 

Men en del af temaet er også Michael Schumachers fart...
Den gamle mester viser alle hvor skabet skal stå - eller noget i den stil. Ihvertfald må det være tankevækkende for alle i paddocken på Barcelona i disse dage, når de ser hvad Michael Schumacher kan stille op med en bil, som han stort set ikke har kørt før denne test.

I går satte han hurtigste tid, og i dag gør han det samme - tiden 1:21,489 er seks tiendele hurtigere end Felipe Massas tid - og Felipe burde kende bilen noget bedre end Schumi!

McLaren har også fået lidt gang i skuden og henter en anden- og en femteplads med Pedro De La Rosa hurtigst og Gary Paffett som femmer.

Heikki Kovalainen har også fået ild i Renault'en - en tredjeplads er ganske fint skuldret, men det er måske lidt sent at det kommer...

Hos Toro Rosso går Sebastien Bourdais' F1-debut stadig lidt adstadigt - han er 6 pladser og et halvt sekund langsommere end Sebastian Vettel i samme bil. En tiende og sekstende plads bliver det til for Toro Rosso.

Dagens dramatik stod Franck Motagny for - han spandt af banen og kørte baglæns ind i barrieren - hårdt nok til at ødelægge bagenden af bilen, så han ikke kom ud at køre igen før inde i eftermiddagssessionen.

Onsdagens tider:

Pl.KørerTeamTidOmg.
1Michael SchumacherFerrari1:21,48990
2Pedro de la RosaMcLaren1:21,85760
3Heikki KovalainenRenault1:21,89465
4Felipe MassaFerrari1:22,04456
5Gary PaffettMcLaren1:22,29357
6Nico RosbergWilliams1:22,33364
7David CoulthardRedBull1:22,55574
8Nick HeidfeldBMW1:22,946102
9Kazuki NakajimaWilliams1:23,02177
10Sebastian VettelToroRosso1:23,18774
11Karun ChandhokRedBull1:23,25557
12Jenson ButtonHonda1:23,35879
13Jarno TrulliToyota1:23,46554
14Robert KubicaBMW1:23,48837
15Anthony DavidsonSuperAguri1:23,54780
16Sebastien BourdaisToroRosso1:23,59674
17Luca FilippiHonda1:23,75372
18Franck MontagnyToyota1:23,97745
19Christian KlienForceIndia1:24,44656
20Adrian SutilForceIndia1:24,537105
21Vitantonio LiuzziForceIndia1:24,55555

Torsdag er sidste dag i denne test - er der nogen der vil vædde på om Michael Schumacher igen er hurtigst af alle?

Læs også:
14.11.2007 - Barcelona test - tirsdag

Jesper Thomsen

Læs mere om:
  • Michael Schumacher
  • Pedro de la Rosa
  • McLaren Formula 1
  • Scuderia Ferrari
  • Circuit de Catalunya
  •