Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTM

Skal Emma afløse Mika

DTM 
06/11/07 

DTM - i DTM serien
Den tidligere dobbelte Formel 1 verdensmester, finnen Mika Häkkinen, oplyste i sidste uge at han stopper sin deltagelse i DTM serien, men det behøver ikke betyde at der ikke længere er finsk deltagelse i serien.
 

Mika Häkkinen har deltaget i DTM serien i tre sæsoner, og har vundet et tilsvarende antal løb i den periode.

39 årige Mika Häkkinen var meget spøgefuld da han i forbindelse med 'Stars and Cars' eventen kom med udmeldingen om at stoppe i DTM serien:
"Jeg har en god og en dårlig nyhed! Den dårlige nyhed er at jeg stopper i DTM, den gode nyhed er, at mine kunkurrenter nu får lidt mere fred på banen!"


Mika Häkkinen oplyser nu, at han er færdig med at fyre op under Mercedes Benz's DTM racer!
(Foto: Natascha Theisen)

Med beslutningen om at stoppe i DTM kunne man frygte at Mika Häkkinens store motorsportskarriere var slut, men det ikke nødvendigvis tilfældet, for han sluttede pressemødet med denne kommentar:
"Jeg vil ikke stoppe samarbejdet med Mercedes Benz. Vi kommer snart med en ny annoncering."

Med Mika Häkkinen ude af DTM, kunne det let være slut med finsk deltagelse i serien, men sådan behøver det sig ikke at ende, selv om det nok betyder at Mercedes Benz kommer til at stå uden en finsk kører.

Det forlyder nemlig at den tidligere Formel 1800 og nuværende Radical kører, 18 årige Emma Kimiläinen, er blevet tilbudt en DTM test hos Audi, hvor rygterne går på at hun kan blive Vanina Ickx afløser.

Her i Danmark er Emma Kimiläinen mest kendt for sin deltagelse i det skandinaviske Formel 1800 mesterskab, hvor hun i 2006 blandt andet vandt det ene af de to løb ved Grand Prix Danmark på Jyllands-Ringen, samt satte hurtigste omgangstid i det andet - kun 16 år gammel!


Emma Kimiläinen vandt det ene F1800 løb ved Grand Prix'et i 2006, hvor Sami Isohella (SF) og Nicki Thiim (DK) besatte 2. og 3. pladserne.
(Foto: Motorsporten.dk)

Både i Formel 1800 tiden, samt denne sæson i Radical klassen, har Emma Kimiläinen kørt for den tidligere svenske Formel 1 kører Stefan Johansson, som også er manden der støtter hendes test for Audi teamet i DTM serien.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Emma Kimiläinen
  • Mika Häkkinen
  •