Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Er Australiens Grand Prix i fare?

Formel 1 
02/11/07 

Efter et par sæsoner med underskud begynder det nu at knage for arrangørerne af det Australske Grand Prix, og med yderligere prisstigning på afholdelsen af Formel 1 Grand Prix løb, er løbet måske endda på vej ud af kalenderen.
 

Arrangørerne af Australiens Grand Prix i Albert Park måtte i år betale 35 millioner Dollars ud af egen lomme, for at få lov til at afholde Formel 1 løbet, så det viste sig endnu en gang at være en underskudsforretning for dem.
Nu har FOM (Bernie Ecclestone) varslet prisstigninger, hvilket har fået delstatsregeringen i Victoria til at overveje om de skal fortsætte med at afholde Formel 1 efter 2010, hvor deres nuværende aftale med FOM / Bernie Ecclestone udløber.

Victorias premierminister John Brumby oplyser at priserne stiger til 50 millioner Dollars i 'afgift' pr. år til FOM / Bernie Ecclestone, blot for rettigheden til at afholde løbet.

Delstatsregeringen i Victoria er ikke de eneste, der har reageret over de voldsomme stigninger på afgiften til FOM / Bernie Ecclestone, det er de samme høje afgifter der ligger til grund for at Formel 1 feltet ikke skal køre på Indianapolis Speedway i Amerika næste sæson.

Skulle delstatsregeringen i Victoria vælge at stoppe med afholdelsen af Formel 1 Grand Prix løb, betyder det ikke automatisk et farvel til det Australske Grand Prix.
I Queensland regionen har man både gode erfaringer med Champ Car World Series gadeløbet i Surfers Paradise, samt med de Formel 1 løb der tidligere er blevet kørt der.

Så et eventuelt farvel til til Formel 1 løbene i Albert Park, kan måske 'blot' været velkommen tilbage til Formel 1 i Surfers Paradise, frem for et farvel til Australiens Grand Prix.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Albert Park
  • Surfers Paradise
  •