Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Ib Kragh vil være hurtigst

DM Rally 
01/11/07 

For sidste gang i år, skal der igen køres DM-rally og selvom mesterskabet er afgjort, er der stadig noget at køre efter, og Ib Kragh har ét klokke klart mål i år.
 

”Lørdag d. 3. november, om aftenen ved vi om vi har nået vores mål og om vi måske når mere end det”, fortæller Ib Kragh forud for sidste afd. af DM. ”Lige nu ligger vi nummer 4 i det samlede klassement, hvilket vi er pænt tilfreds med, i og med vi i år har stillet op i ny og mindre bil end de 3 tidligere år hvor vi har vundet mesterskabet. Vores mål i år er at blive bedst af de biler med tohjulstræk, og den position har vi nu, så den skal vi bare holde”, fortæller Ib videre. Bare og bare, er nok så meget sagt, for der er, som altid, flere der kæmper for den samme placering. Tim Svanholdt, puster Ib og Karsten i nakken, så der skal satses lige fra start.

Et andet mål kunne være at komme med på podiet. Fra 4. pladsen er der 4 point op til pladsen som nr. 3, men det bliver ikke nogen let opgave og vil nok kræve lidt hjælp. ”Vi skal nok, desværre, håbe lidt på uheld for vore konkurrenter foran os, og samtidig skal vi have heldet med på vores side, alt skal lykkedes. Der er ikke plads til udflugter undervejs, men vi er tændte og klar til at tage fat på de opgaver der venter”, fortæller en sikker Ib Kragh. Vejret spiller også en rolle. Det har været en våd sæson i år, og det har givet klar fordel til bilerne med firehjulstræk, men Clioen har nu kørt rigtigt godt i regnen. ”Prøverne i Bramming, 7 stk. der skal gennemkøres 2 gange hver, er hurtige og ligger godt til de firehjulstrukne biler, men det er gode og spændende prøver, så vi glæder os”, slutter Ib.

Clioen har senest være på udstilling i Herning, til messen ”Biler for Alle”, hvor også Rallysimulatoren var opstillet hos YOKOHAMA, der også levere nye dæk til motorløbet i weekenden.

IK Rally Racing


Læs alt om DM Rally i Bramming
Læs mere om:
  • Bramming
  • 03/11/07 - Bramming - DM Rally
  •