Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans

Næste års Le Mans program er offentliggjort

Le Mans 
15/10/07 

Le MansHeriblandt datoen for Le Mans 24 Timer og Testdagen
 

Sæsonen på Le Mans starter den 29 og 30 Marts med det franske Superbike Mesterskab, efterfulgt af det traditionelle 24 Timer for motorcykler den 19 og 20 April.

Den 17 og 18 Maj er det så MotoGP der kommer på besøg, med 125, 250 og MotoGP klasserne.

Forberedelserne til årets 24 Timer begynder den 1 Juni med den officielle Testdag hvor alle udtagne hold skal deltage.

Selve de 24 Timer køres som sædvanligt anden weekend i Juni - dvs. d. 14 og 15 Juni. Starten går kl. 15 og i 2008 skal tre astronauter samt deres kolleger på den Internationale Rumstation (ISS) svinge flaget. Præcist hvordan det praktisk skal gå for sig, skal blive interessant at se!


Ser vi endnu engang Dannebrog over det øverste trin på Le Mans?
(Foto: Endurance-info.com)

Den 12 og 13 Juli er der så 24 Timer for klassiske biler, der i år igen får lov at køre på den lange bane.

Herefter går sæsonen lidt på hæld, men den 5 Oktober er der DTM igen på den korte Bugatti-bane - måske endda med Tom K?

Så har du ambitioner om at se næste års Le Mans 24 Timer, så er det nu du skal til at kigge efter billetter og skrive i kalenderen: 14 og 15 Juni 2008 kan godt gå hen og blive Tom K's farvel til den bane der har været så god ved ham de sidste mange år.


Tom K i sin Audi R10 TDI
(Foto: audi-motorsport)

Jesper Thomsen

Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Tom Kristensen
  •