”Vi skal lave en ordentlig afslutning,” slår Lars Christensen fast. ”Vi skal give den noget gas og så håbe på, at vi ikke bliver kørt af. Slutresultatet skulle gerne ligge omkring en tiendeplads. Det vil jeg grov gerne sikre mig, for så har jeg noget at bygge videre på til næste år.”
”Der bliver en hård kamp i weekenden, for det er jo en gyserafslutning mellem nogle kørere foran i mesterskabet, og det kan måske blive til vores fordel i mesterskabet,” vurderer Christian Jakobsen. Da sæsonen startede i foråret, skete det på Jyllandsringen, hvor han sikrede sig sin og JM Racings hidtil bedste resultat i år med en tredjeplads.
”Når vi tog den tredjeplads ved åbningsløbet, så kan vi lige godt tage den til afslutningsløbet,” slår Christian Jakobsen fast.
”Vi bliver simpelthen nødt til at få en succesoplevelse, for det trænger vi til. Om jeg så bare kommer en enkelt tand op og får en af de fjerdepladser, som Claus Christensen siger, han er så træt af, så kan jeg godt tage mig til takke med det, for femtepladser gider jeg ikke mere. Jeg synes, at vi har farten, men jeg synes ikke, at vi har heldet. Men det regner jeg med, at det kommer.” JM Racing Læs mere om: JM RacingJyllandsringen14/10/07 - Jyllandsringen - Clio Cup - DK |