Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SR1 Challenge

Sådan ser den nye Aquila Racing Cars SR1 Prototype ud...

SR1 Challenge 
28/09/07 

Aquila Racing Cars præsenterede deres nye SR1 racer ved weekendens Padborg Super Prix. Og den er bestemt ikke kedelig - den kan få ethvert ægte racerhjerte til at banke hurtigere!
 


Den nye Aquila SR1 Prototype
(Foto: Motorsporten.dk)

Som nævnt tidligere her på Motorsporten.dk, så skal Aquilaen køre sammen med Peugeot Spiderne i en ny løbsserie. I nogle af DTC weekenderne køres sprint-løb af en kortere varighed for at passe sammen med resten af DTC-pakken, og i andre weekender køres sammen med DEC-løbsserien, hvor der skal køres 4-timers løb.


Den er nu flot....
(Foto: Motorsporten.dk)

Skal man dømme efter Aquilas succes i Formel Ford 1800-klassen med deres eget chassis, så bliver SR1 en rigtigt god racerbil som nok skal kunne køre hurtigt og levere noget godt og seværdigt ræs.

Der skulle allerede være bestillinger på nogen stykker af den nye SR1, og sammen med Spiderne giver det et meget spændende og afvekslende felt, det kan blive til en rigtigt god løbsserie for de motorsportsfans i Danmark, som måske savner lidt afveksling fra de mange standardvogne som typisk ses i en DTC weekend.


De stolte fædre - Anders Bonde og Dan Suenson
(Foto: Motorsporten.dk)

Formgivningen af bilen levner ingen tvivl om hvor inspirationen er hentet - nemlig Tom K's Bentley Racer fra Le Mans - og med det in mente, kan man jo filosofere lidt over, om de to fædre går med drømme om at deltage i mere internationale løb - eller måske ligefrem lave en LMP-Prototype efter det nye 2010 reglement? SR1 er ihvertfald et godt skridt på vejen.....

Jesper Thomsen