Når et team stiller op med en ny undervogn, som ikke er testet færdig, og en ny bil med en gammel undervogn, som man ikke har fået testet ret meget på, så er man lidt bagud inden træningen begynder – eller også er man ikke.
Teamet havde testet på Padborg Park tidligere på ugen med begge deres Suzuki Swift biler, men de kunne ikke rigtig finde tempoet. Deres testtider kunne ikke forbedres med den erfaring de havde med bilerne på det tidspunkt.
Men teamet stillede klar til træningen lørdag formiddag, og var fast besluttet på at gøre det bedre her.
Dan Birkelev og Nick Reimersø. (Foto: Motorsporten.dk)
Teamet gik nu i gang med at tænke i nye baner, og besluttede at den nye undervogn på Dan Birkelev’s bil skulle ændres, og gøres markant anderledes.
”Vi gik fuldstændig i den modsatte retning, og tog en stor chance” - fortæller Dan Birkelev.
Nick Reimersø havde fået en helt ny bil. Efter de store skader hans bil fik under det sidste løb på Jyllands-Ringen, stod det klart at teamet ikke kunne nå at få bilen rettet op til løbet på Padborg Park.
HP Racing besluttede derfor at finde en ny karrosse, og det eneste karrosseri der var til at få fat i med så kort varsel, var til en rallybil.
Dan Birkelev. (Foto: Motorsporten.dk)
For teamets vedkommende var det alligevel hurtigere at opbygge en baneracer på den friske rallykarrosse, frem for at skulle rette den gamle karrosse til løbet på Padborg Park.
Teamet skulle dog bruge ekstra tid på teknisk kontrol – på trods af at homologerings attesten på både karrosse og buret var i orden – problemerne blev dog løst, og teamet fik godkendt bilen, den var i forvejen godkendt til gruppe N i rally.
Nick Reimersø’s fod var stadig hævet efter uheldet på Jyllands-Ringen, men det skulle vise sig, at det ikke skulle være det største problem for ham.
Bilens bremser drillede nemlig Nick under træningen, og tilbage i pitten, viste det sig at være en simpel detalje, såsom at bilen ikke havde fået monteret sikringen til ABS bremsesystemet.
I træningen fandt Nick også ud af at hans fod ikke var helt så ”hurtig” som den plejer at være under normale forhold, hvilket hæmmede ham lidt, da han følte at han ikke kunne betjene pedalerne helt som han plejer.
Nick Reimersø. (Foto: Motorsporten.dk)
Første heat forløb meget forskelligt for de to kørere, Nick Reimersø udgik kort efter starten.
”Jeg så pludselig at Peter Olsen og vistnok Dennis Jørgensen stod på tværs af banen. Jeg havde så to muligheder, enten at ramme Olsen eller køre i sandet, og det blev sandet.”
På Dan Birkelev’s bil havde man lavet drastiske ændringer på undervognen, og disse ændringer samt alt det uro der var i feltet i forbindelse med Peter Olsens snurretur hjalp ham.
Fra en startplacering som nummer 21 kørte han sig frem til en plads som nummer 10. Ændringerne på undervognen viste sig også at være en succes for teamet. Dan kørte i heatet omgangstider der kun var et halvt sekund langsommere end den nye Danmarksmester Kim Lund.
Dan Birkelev. (Foto: Motorsporten.dk)
I andet heat kommer Dan Birkelev godt afsted, men taber to placeringer. Men da man har valgt at benytte samme opsætning på bilen, kører Dan sig hurtigt op igen, og begynder en hård kamp med Gammelgård.
Kampen med Gammelgård betyder at to andre kørere hurtigt kommer op bag Dan Birkelev, så på sidste omgang er den lille 1600cc. Suzuki, omgivet af biler med to liters maskiner.
”Jeg ved vi mangler lidt moment på langsiden, og prøver at bremse sent, desværre blev det en anelse for sent og jeg taber tre placeringer lige inden målstregen!” - udtalte Dan Birkelev efter løbet.
Nick Reimersø. (Foto: Motorsporten.dk)
Nick Reimersø skulle starte bagerst i feltet, hvor han hverken kunne se flag eller lys da starten går, hvilket betød at han bare måtte køre når de andre gjorde det. Han kæmpede en del for at prøve at komme op gennem feltet, men kampen bliver afbrudt af et elektronik problem på den nye bil, og han må nøjes med at se resten af løbet fra pitten. Selch
Læs mere om: Dan BirkelevNick ReimersøHP Racing / Henrik PoulsenPadborg Park23/09/07 - Padborg Park - Advan Cup |