Kennie Frydkjær Jensen gjorde 'det grimme' |
Polo Cup - DK 24/09/07
|
|
- ved alle sine konkurrenter og sikrede sig sin anden sejr i årets VW Polo Cup Kennie Frydkjær Jensen tog alle stik hjem i Volkswagen Polo Cup ved week end’ens Padborg Super Prix der blev afviklet på Padborg Park.
Hurtigste kører under lørdagens træning, hurtigst i tidtagningen, hurtigst i søndagens warm-up og vinder af løbet, med hurtigste omgangstid i ny banerekord for klassen…! (Kennie havde også den gamle!)
Keine Hexerei – nur Geschwindigkeit!!! |
|
Dermed blev de seneste fire løbs nedtur endelig vendt og Kennie fik vist at hvis blot både teknikken og chaufføren ’virker’, er han feltets hurtigste kører - sejren i Åbningsløbet og udtagelsen til den Tyske VW Polo Cup i 2008 var ikke en tilfældighed.
Med dagens sejr rykke Kennie igen frem i den samlede stilling – til en yderst spinkel tredjeplads, hvor han har blot ét enkelt point op til Christoffer Østerby (Virum) på andenpladsen, men også kun et enkelt point ned til Jørn Vestergaard (Esbjerg) på fjerdepladsen.
(Foto: Motorsporten.dk)
Mens der stadig er spænding om pladserne 2 til 6, blev det allerede ved Padborg Super Prix afgjort, at Jacob Ludvigsen (Århus) bliver den første danske vinder af Volkswagen Polo Cup.
Jacob blev to’er i søndagens løb, 3,5 sekunder efter Kennie, mens ’podium-debutant’ Claus Thorsen blev tre'er.
Med søndagens sejr, fik Kennie endelig bugt med Padborg Park, der sæsonen igennem ellers ikke har budt på de bedste oplevelser:
Ved første løb på banen diskvalificerede han sig selv fra tidtagningen ved at overhale under gult flag og ligeså ved det andet løb – denne gang dog ved at vælte rundt med bilen, også under tidtagningen…
(Foto: Motorsporten.dk)
Næste gang Kennie skal i ilden er om godt to uger, hvor han sammen med Michael Schröter på netop Padborg Park skal køre sidste afdeling af Danish Endurance Championship i deres Honda Civic CRX.
KRJ Læs mere om: Kennie Frydkjær JensenVitesse RacingPadborg Park23/09/07 - Padborg Park - Polo Cup - DK |
|
| |